Group Lo­tus er stol­­te af at kun­ne ud­­næv­ne Do­na­to Coco som ny de­sign­chef med virk­ning fra den 4. janu­ar 2010. I den nyligt op­ret­tede stilling vil Do­nato Coco være an­svarlig for al Lotus de­sign for frem­ti­dens Lotus mo­deller samt Lotus udvik­lingsaf­de­ling.

Direktør for Lotus De­sign, Russell Carr fortsætter med at arbej­de på både Lotus produk­ter samt tredjeparts de­signopgaver, som er et område, der vokser hastigt ikke mindst set i lyset af den eksplosive vækst de asiatiske mar­keder oplever.

Dany Bahar, CEO for Lotus Group pls fortæller, "Udnævnelsen af Do­nato Coco som ny designchef forstærker virksomhedens i forvejen talentfulde team af designere. Lotus har et par meget travle år foran sig, idet vi ar­bejder målrettet på en ny strategisk forretningsplan, der blandt meget vil inkludere introduktionen af en helt ny Lotus mo­del samt den fortsatte dyr­kelse af designarbejde for tredjepart."

Donato Coco ser frem til sin nye udfordring, "Lotus har ry for at de­signe innovative sportsvogne og det er en stor ære at stå i spidsen for dette ansvar og de udfordringer, der følger med. Russell Carr har sammen med resten af designafdelingen løftet Lotus til et inter­nati­o­nalt anerkendt mærke, hvilket vores mange samarbejdspartnere er et tydeligt bevis på. Jeg glæder mig til at arbejde videre på de alle­rede grundlagte byggesten og levere smukt og relevant Lotus de­sign samtidig med fastholdelsen af mærkets historiske arv og grund­liggende kerneværdier, der selv i dag er en yderst essentiel del af mærkets DNA."

Donato Coco kommer fra en stilling som designchef hos Ferrari, hvor han har arbejdet med Ferrari F430 Scuderia Coupé og Spider 16M, Ferrari California, Ferrari 599XX samt den nye Ferrari 458 Italia. Før det var Do­nato Coco, der er italiener og uddannet bildesigner fra Royal College of Art i England ansat hos Citroën med ansvar for blandt andet mange af Citroëns succesfulde rallybiler.

Lotus forhandles i Danmark af eneforhandleren Lotus Copenhagen.