Juletilbud fra Peugeot på ny kampagnemodel: 107 Red Label med benzinkort.
Peugeot tager forskud på julens glæder og har sat prisen på topmodellen i 107-programmet ned med hele 10.500 kr. Det betyder, at det nu er muligt at købe en 107 Red Label til 99.990 kr. og som en ekstra julegave følger der et benzinkort til 10.000 km med i handlen.
Peugeot er i julehumør og lægger op til, at juletræet skal bugne med andet end bløde pakker. Lige nu er der mulighed for at forkæle sig selv eller sine nærmeste med en ny Peugeot 107 i den veludstyrede 5-dørs udgave til 99.990 kr.
Peugeot 107 er en lille rap bybil, der snor sig livligt ind og ud alle vegne. Den har et ungt og chamerende design, og selvom den er ultrakompakt med en venderadius på kun 9,46 m, så er den gennemtænkt med smarte opbevaringsrum og et brugervenligt instrumentpanel. Bag det smarte ydre gemmer der sig en forstærket kabine med 6 airbags og andet vigtigt sikkerhedsudstyr som ESP, nakkestøtter og pyrotekniske sikkerhedsseler med kraftbegrænsere.
Juletilbud - Red Label med benzinkort
Listen over standard komfortudstyr i 107 Red Label indbefatter bl.a.: El-ruder for, fjernbetjent centrallås, læderrat, splitbagsæde og Isofix beslag.
Juletilbuddet på 107 Red Label gælder så længe lager haves og man skal have købt og indregistreret bilen inden den 23. december 2009.
Som en ekstra julegave følger der et benzinkort på 10.000 km fra OK med i købet, og eftersom Peugeot 107 kører op til 22,2 km på literen, vil man kunne køre langt ind i det nye år uden at skulle tænke på omkostninger til benzin. Samtidig kan man glæde sig over, at 107 Red Label er én af Peugeots Blue Lion-modeller. Den har et CO2-udslip på kun 106 g/km, så julen kan fejres hos familie og venner både nær og fjern med god samvittighed overfor miljøet.
annonce - klik på logoGlæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.