Ansatte på Daimler-fabrikken i Sindelfingen har taget kampen op mod ledelsens idé om at flytte produktionen af den nye generation af C-klassen til udlandet. Efter planen skal produktionen påbegyndes en gang i løbet af 2014, men allerede i dag sidder Daimlers bestyrelse i arbejdstøjet og et af punkterne på dagens agenda er beslutningen om, hvor den omtalte produktion skal finde sted.
Og de mange ansatte - mere end 10.000 medarbejdere - har samlet sig neden for bestyrelsens vinduer - blot for at markere, at de bestemt har den opfattelse, at tyske biler produceres i Tyskland.
annonce - klik på logo
Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.
Og formanden for det lokale bedriftsråd Erich Klemm har allerede for flere uger siden påpeget, at en forlægning af produktionen til udlandet sandsynligvis betyder 3.000 mistede job i Sindelfingen. Klem har endvidere udtalt, at han finder produktionen af C-klassen for særdeles vigtig for beskæftigelsen i Sindelfingen og at modellen derfor har en central betydning for fabrikken.
I Sindelfingen beskæftiges i dag 4.500 medarbejdere alene med produktion af C-klasse-modellerne. Og medregner man underleverandørernes ansatte med, er der tale om et langt større antal tyske arbejdspladser, der kan komme i fare ved en flytning.
Bestyrelsen overvejer dog at flytte en del af selve færdiggørelsen til fabrikken i Tuscaloosa i USA. For tiden er det fabrikkerne i Sindelfingen, i Bremen, i Sydafrika og i Kina, der trækker produktionen af de mest solgte Mercedes-biler. I Sindelfingen færdiggøres dagligt 1.800 nye biler - heraf ca. 600 af C- klassen.
I dag produceres der udelukkende SUV-modeller og R-klassen på fabrikken i Tuscaloosa i Alabama. Hvis man skulle påbegynde samlingen af C-modeller, vil det naturligvis være fordi dollarkursen er så lav og fordi de fleste C-modeller slges i USA.
Set med de briller på, så producerer Daimler i dag ca. 80 % af alle nye biler i Vesteuropa, mens der samme sted kun afsættes 60 % af deres modeller.