Tom Kristensen mødte i dobbelt forstand muren, da han kørte Race of Nations i Kina ...Tom Kri­stensen ram­­te den kinesiske mur, da han tirsdag deltog i hold­kon­kur­ren­cen Na­tions Cup i det årlige Race of Cham­pions mel­lem nogle af ver­dens bedste racer­kø­rere i Bei­jing. Dan­ske­ren skul­le i sit første heat møde den franske tou­ring car-verdensme­ster Yvan Müller og før­te efter en omgang med et se­kund. På an­­den om­gang snit­tede Kristensen imid­lertid kanten i et sving og blev efter at have ramt mu­ren i den mod­satte side helt smidt ud af den kunstigt an­lagte asfalt­bane på det olympiske stadion. 

Også i sin anden optræden kiksede det for danskeren. Han mødte den amerikanske drift-mester Tanner Foust i de hidsige RoC-buggyer og tabte med 1,3 sekunder efter de to omgange. 

Heldigvis havde nordjyden svenske Mattias Ekström som makker, og da svenskeren vandt begge sine heat, var parret stadig med i kam­pen om puljesejren. Til sidste sluttede både Skandinavien, Frankrig og USA med to sejre, men da amerikanerne satte den bedste om­gangstid, gik de videre. 

”Surt show. Jeg var på vej mod sejr mod Müller, da jeg snittede kan­ten og tabte bagenden. I kampen mod Foust var jeg lidt for forsigtig, da jeg så amerikaneren ramme muren i starten. Jeg troede, det ko­stede ham tid, men han var lynhurtigt tilbage. Det var så op til Matti­as at køre den hur­tig­ste tid, men i sit første heat kørte han med knæk­ket baghjulsop­hæng, og i næste heat måtte der skiftes biler.


Tom mødte muren


Mattias vandt ganske vist, men det var på kolde dæk, og dermed blev hans tid ikke så god. Ærgerligt, for i semifinalen ville vi have mødt Tysk­land, som vi tabte finalen til sidste år, og vi tørstede efter revan­che. Nu må vi håbe på lidt mere tur i den i onsda­gens indi­vidu­elle mester­møde,” siger Tom Kristensen. 

Vinder af Nations Cup blev Tyskland, der i finalen slog de evige riva­ler fra England. Michael Schumacher brillerede ved først at slå den nykårede F1-verdensmester Jenson Button. Det nye tyske stjerne­skud Sebastian Vettel tabte herpå for første gang hele dagen et heat - mod Andy Priaulx - men i afgørende finaleheat satte Schu­ma­cher det hele på plads ved at slå Priaulx.


annonce - klik på logo
Klik her og gå til Nordic AutoParts hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.