Nissan Motor Co. CEO Carlos Ghosn sagde forleden, at Renault-Nissan alliancen har planer om årligt at producere en halv million elektriske batterier, men hvornår produktionen skal påbegyndes er op til markedets samlede efterspørgsel.
Nissan begynder at sælge elektriske biler i Japan i anden halvdel af 2010 og allerede året efter følger partneren Renault efter. Og herefter er det verdensmarkedet i 2012, der står for tur, sagde Ghosn forleden i Bejing.
- Alt er klar - vi har pengene og vi har aftaler med respektive regeringer omhandlende 500.000 batterier. Nissan og Renault vil dog kun sælge batterier i de lande, som giver tilskud eller på anden vis supporter de elektriske biler. Og aftalerne skal helst være på mindst tre år, sagde Ghosn, der ikke ønsker at sælge elektriske biler, der er dyrere end traditionelle bilmodeller.
Carlos Ghosn har tidligere understreget, at Nissan/Renault gerne tager førertrøjen for elektriske biler på verdensplan. Men den drøm er han sandsynligvis ikke ene om.
annonce - klik på logoGlæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.