­Ford MondeoVed privat­leasing er der 109.000 kr. at spare på Ford Mon­deo, 91.000 kr. på Toyota Aven­sis og 59.000 kr. på Opel In­sig­nia, viser ana­lyse fra Bilpri­ser.dk.

Overvejer man at an­skaffe sig en stor fa­miliebil, er der ingen vej uden om pri­vat­leasing. Det er langt det billig­ste, viser en dug­frisk ana­lyse, som Bilpri­ser.dk og Bilen netop har udarbejdet. På en Ford Mondeo 2.0 TDCi Trend stationcar til en listepris på 407.000 kr. er der 108.959 kr. at spare over tre år og 60.000 km. På en Toyota Avensis 1.8 T2 stationcar til en liste­pris på 367.147 kr. er besparel­sen på 91.397 kr., og på en Opel In­signia 2.0 CDTI Essentia til en listepris på 368.400 kr. sparer man 58.850 kr.

”Kan man få rabat ved køb, eller kan man betale bilen kontant, så man spa­rer renteudgifterne, ser regnestykket naturligvis anderledes ud”, un­der­stre­ger chefanalytiker Niels Grøftehauge fra bilvurde­rings­tjenesten Bilpri­ser.dk dog.

Avensis20 af de mest solg­te per­son­biler i Danmark i 2009 er med i ana­lysen, og 15 af dem kan det bedst betale sig at lease. Det viser de tilbud, som Bilpri­ser.dk har indhentet hos Fleggaard Leasing, Krone Kapital og easy­fleet. Kun Hyun­dai i 10, Ford Fiesta, Kia Pican­to, Mazda2 og Peugeot 107 kan det ikke betale sig at lease. Dem kan det bedst betale sig at købe.

Besparelsen på at lease en Citroën C1, en Suzuki Alto og en Suzuki Splash – henholdsvis 1.252 kr., 477 kr. og 33 kr. – er så lille, at det næppe kan betale sig at lease dem heller. For når man afleverer en leasingbil, skal man betale for de skader, man har lavet, og erfarin­gerne viser, at den regning typisk lø­ber op i cirka 3.000 kr. Det er imidlertid ikke meget anderledes, end når man afleverer en brugt bil med buler og ridser til en forhandler i en bytte­handel. Det giver også et fradrag i bytteprisen.
Den slags kan www.bilpriser.dk give nogle svar på.

Opel Insignia”Analysen kan for­håbentlig være et godt værktøj for de familier, der overvejer privat­leasing”, siger Niels Grøftehauge fra Bil­priser.dk.

”Og det er der flere og flere, der gør, kan vi konstatere. Bankerne er blevet meget forsig­tige med at låne folk 300.000 eller 400.000 kr. til en ny bil, og de rådgiver ofte deres kunder til at privatlease i stedet for. De besparelser ved privatleasing, som vi kan påvise i analysen, peger da også på, at bankrådgi­verne er på rette spor. Men man skal dog bide mærke i, at nogle biler er bil­ligst ved køb”, tilføjer han.


annonce - klik på logo
Klik her og gå til arcurios hjemmeside - med gaveidéer til autofolket

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.


Analysen, der er inklusive service og forsikring, viser i øvrigt, at én kilo­meter i den dyreste leasingbil - Mazda6 - koster 4,26 kr., mens km-udgiften i den billigste – Toyota Aygo – er på kun 1,90 kr. 

Listen over de 20 biler og besparelsen ved at privatlease dem:

Ford Mondeo 2.0 TDCi Trend stationcar: 108.959 kr.
Toyota Avensis 1.8 T2 stationcar: 91.397 kr.
Opel Insignia 2.0 CDTI Essentia: 58.850 kr.
Ford Focus 1.6 TDCi Trend stationcar: 48.430 kr.
Mazda6 2.0 Advance stationcar: 37.534 kr.
Peugeot 308 HDI Comfort Plus stationcar: 22.976 kr.
Toyota Yaris 1.4 D-4D T2: 22.246 kr.
Opel Corsa 1.3 CDTI: 17.752 kr.
Toyota Aygo 1.0 Plus: 12.111 kr.
VW Golf 1.4 TSI Comfort: 9.864 kr.
Suzuki Swift 1.3 GLX: 4.721 kr.
Peugeot 206+ 1.4 HDI Comfort Plus: 4.605 kr.
Citroën C1 1.0 SX: 1.252 kr.
Suzuki Alto 1.0 GLS: 477 kr.
Suzuki Splash 1.0 GLS: 33 kr.
Peugeot 107 1.0 Comfort: -2.482 kr.
Mazda2 1.3 Advance A/C: -3.363 kr.
Kia Picanto 1.1 Active: -6.497 kr.
Ford Fiesta 1.25 Trend: -7.715 kr.
Hyundai i10 1.2 Comfort: -8.503 kr.

Kilde: www.bilpriser.dk