Det er et ømtåleligt spørgsmål, som Volvo forsøger at finde svar på.

To bilister nærmer sig samme vej­kryds - en fyrreårig og en firsårig. Den fyrre­årige bevæger ho­ved og øjne hur­tigt for at vur­dere, om der er fare på fær­de. Den firsårige placerer sin bil om­hyg­geligt, men ef­tersom nakken er mere stiv og synsfeltet indsnævret, er denne ru­tinesituation mere kræ­vende for den firsårige end for den fyrre­årige.

Et af målene for Volvo's sikker­heds­arbejde er at udvikle ny tekno­logi til at hjælpe det stigende antal ældre bilister med fortsat at køre sikkert.

Vi bliver alle ældre. Demografiske undersøgelser både i Europa og ud­ført af FN viser tydeligt, at alders­mønsteret blandt verdens be­folk­ning ændrer sig. I dag lever vi længere og er samtidig mere aktive og har et bedre hel­bred længere op i alderen end tidligere genera­tio­ner. Det stiller større krav til individuel mobilitet.

"Når vi udvikler vores biler, er det vigtigt for os at forstå førerens sik­ker­heds­behov i de forskellige livsfaser. Vi er nødt til at vide, hvad der gør det lettere for ældre bilister at håndtere de udfordringer, al­deren stiller dem overfor. Og her er viden og forskning nøgleord," for­klarer Thomas Bro­berg, Senior Safety Advisor hos Volvo Cars. Han tilføjer: "Uheldsstati­stikker viser, at ældre bilister overordnet er in­vol­veret i færre kollisioner end yngre. Men det gælder ikke for visse tra­fik­situa­tioner. De ældre er overrepræsenteret i uheldstyper, der in­kluderer vejkryds og vende­ma­nøvrer ".

Ømtåleligt emne
Spørgsmålet, om ældre bilister er til større fare i trafikken, er et øm­tå­leligt emne. Volvo griber sagen an fra en anden, mere konstruktiv vinkel: "Vi ved, der er trafiksituationer, hvor ældre bilister opfører sig anderledes. Vi opbygger den viden, der er nødvendig for at udvikle systemer, som gør disse situationer mere sikre," siger Thomas Bro­berg.

Volvo udfører omfattende forskning i, hvordan mennesker agerer i trafik­ken. Målet er at få mere at vide om, hvordan vi håndterer og reage­rer i komplekse trafiksituationer.

Studier af adfærden i vejkryds
Thomas Broberg har deltaget i et fælles forskningsprojekt i det sven­ske Statens Väg- og Transportforskningsinstitut (VTI) for at finde ud af, om der er forskel på ældre og yngre bilisters orienteringsevne i vejkryds. "Vi ville gerne finde ud af, i hvor høj grad evnen til at orien­tere sig kunne forklare, hvorfor ældre bilister kommer ud for uheld i vejkryds," forklarer Broberg.

Man fandt frivillige forsøgspersoner ved at avertere i en lokal avis og via registreringer i en emne-database på VTI's hjemmeside, og to grupper blev sammensat. Den ene bestod af personer, der var over 75 år gamle, og den anden af personer mellem 35 og 55 år. Begge grupper kørte samme testrute med forskellige hastighedsgrænser og situationer. T-kryds, stopskilte ved tovejs kryds, firevejs kryds med trafiklys og rund­kørsler. Ud over selve køretesten blev nakkens flek­sibilitet målt, og en såkaldt Useful Field of View Test (UFOV) blev gen­nemført.

Forskelligheder danner grundlag for udvikling
Thomas Broberg opsummerer resultaterne:
"Resultaterne af UFOV testen og målingerne af nakkens fleksibilitet viste en klar aldersforskel. Gruppen af ældre var kendetegnet ved en mindre fleksibel nakke og et indsnævret synsfelt".

"Under køretesten indsamlede vores overvågningsudstyr forskelle på, hvad førerne var opmærksomme på. De ældre var mere opmærk­somme på afmærkninger i vejbanen for bedre at kunne finde den rigtige placering. De yngre havde mere fokus på dynamiske objekter såsom andre biler, der kunne udgøre en risiko".

Volvo vil bruge resultaterne som basis for udvikling af nye forebyg­gende sikkerheds- og hjælpesystemer.

"Vi prioriterer de områder, der er mest almindelige og farligst i trafik­ken. Det er logisk at rette fokus mod vejkryds, eftersom vores forsk­ning viser, at ældre bilister kan have gavn af hjælp i den slags situa­tioner. En side­gevinst er, at sikkerhedssystemer, der er til gavn for ældre bilister, heller ikke er spildt på de yngre," konkluderer Thomas Broberg.

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.