Fire kinesiske astronauter, som med held har gennemført Shenzhou-5 og Shenzhou-7 missioner i rummet, har valgt Volvo S80L til transporten på landjorden.
De fire astronauter, Yang Liwei, Zhai Zhigang, Liu Boming og Jing Haipeng, besluttede sig for S80L af tre årsager. For det første er Volvo S80L en lokalt produceret bil i premium klassen – et symbol på, at man i Kina har fået godt greb om produktion af biler.
annonce - klik på logo
Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.
For det andet udstråler Volvo-mærket kvalitet uden dog at være prangende. Den tredje og vigtigste årsag for de fire astronauter er sikkerheden i Volvo S80L, som betyder, at de kan køre trygt uden at bekymre sig om det aspekt.
Dr. Alexander Klose, adm. direktør for Volvo i Kina, siger: "Vi er stolte over at have de fire astronauter i vores kundekreds, og på landjorden er Volvo et passende befordringsmiddel for de fire modige herrer med vores førsteklasses kvalitet og helhedssyn på sikkerheden. Vi ser frem til deres fremtidige bidrag til Kina's rumprogram".
Den helt nye Volvo S80L er skræddersyet til det kinesiske marked og dets forbrugere. Den blev introduceret i marts måned i år og bygger på essensen af S80 flagskibets design og teknologi. Akselafstanden er øget med 140 mm, og eksteriør og interiør er tilpasset de kinesiske forbrugeres behov. I S80L får kunderne rigelig plads indvendig, spændende detaljer og en kraftfuld motor, der giver en forrygende køredynamik. Modellen er forsynet med Volvo's ledende sikkerhedsteknologi, Personal Car Communicator, som gør den til den mest sikre bil i sin klasse.
I juli måned introducerede den kinesiske Volvo-importør "Volvo S80L Elite Club" i Kina. Klubben er for ejere af S80L og giver dem mulighed for at mødes og udveksle information. Således findes der fora og afholdes seminarer, som ejerne kan deltage i.