Smukke linier præger den nye Venga fra Kia Endnu en europæisk produceret KIA præ­sen­teres for første gang i Frank­furt.

KIA bekræfter lance­ringen af den nye rum­melige familiebil – KIA Venga.

KIA Import Danmark bekræf­ter, at koncer­nens helt nye, unikt rumme­lige og dy­na­miske B-segment bil kommer til at hedde Venga, og præ­senteres i Frankfurt til september.

Et gennemtænkt design sørger for, at Venga nyfortolker den traditio­nelle segmentopdeling ved at byde på kabineplads på niveau med en større bil fra C-segmentet, men i en bil fra B-segmentet. Med en længde på 4.068 mm og en usædvanligt lang akselafstand (2.615 mm) sammenlignet med andre biler i klassen – og den 1.600 mm hø­je taglinje giver maksimal plads i kabinen. 

"Vi glæder os meget til at introducere denne nye familiebil, der bliver den anden i modelrækken, der udelukkende er designet og produce­ret til Eu­ropa,” siger Mogens Lyngsø, Kommerciel Direktør hos KIA Import Dan­mark. "Navnet Venga er spansk og har et moderne euro­pæisk udtryk, som passer godt til vores kunders aktive storbylivsstil og til bilens dyna­miske og udfordrende design."

Alle motorer i Ven­ga-modelrækken vil blive udstyret med KIAs brænd­stof­besparende ISG (Idle Stop & Go)-teknologi og vil opfylde Euro 5-emis­si­ons­stan­dar­derne. Kunderne vil kunne vælge mellem en 1,4-liters og en 1,6-liters benzinmotor samt to dieselmotorer, som yder mellem 75 og 115 hk.  Den nye KIA vil være udstyret med et 60/40 splitbagsæde, der kan forskydes i længde­retningen og foldes fladt ned i bilens bund, så man opnår fuld fleksibilitet i indretningen. Des­uden vil nogle udstyrs­varianter være udstyret med et panorama­tag komplet i glas med både vippe- og skyde­funktion.

Den produktionsklare Venga, som er nært beslægtet med KIA No3 kon­ceptbilen, der blev præsenteret på biludstillingen i Geneve tidli­gere i år, får verdenspremiere under Frankfurt International Motor Show tirsdag den 15. september kl. 13.00 . 

annonce - klik på logo
Alm. Brand Bilkredit

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.