Tom Kristensen skal i weekenden forsøge at udvide pokalskabet yderligere, når der køres DTM-løb på NürburgringDen danske racer­stjer­ne Tom Kristensen skal i week­enden køre løb på den klas­siske Nür­burg­ring-bane i DTM-serien og skal for­søge at hente så man­ge point som mu­­ligt for at hægte sig på toppen i me­ster­skabs-kam­pen.

“Jeg ærgrer mig stadig over den forspildte chance i seneste løb på Oschers­leben, hvor en kommunikationsfejl betød, at jeg trods pole posi­tion fik en unødvendig tidsstraf for at holde for langt fremme i min start­boks. Jeg er nu sat et løb tilbage i forhold til mine konkur­renter, men jeg må forsøge at holde fast i min speed og sikre mig en god startposition i kvalifikationen,” siger den 42-årige dansker fra Tyskland.

Tom Kristensen ærgrer sig også over dagens forside på B.T., hvor avisen hævder, at han står til “skattesmæk,” fordi han ifølge avisens journalister som udenlandsdansker kan tænkes at have opholdt sig for meget i Dan­mark. Alligevel ønsker den danske Le Mans-helt ikke at kommentere yderligere på B.T’s spekulationer.

“Jeg er midt i en vigtig sæson, både for mig selv og min arbejdsgiver Audi. Jeg opfylder som udenlandsdansker de gældende regler, så derfor vil jeg ikke bruge mere tid på at skulle forsvare mig i denne sag, men i stedet holde fokus på min sport,” siger Tom Kristensen.