Volvo Cars har udviklet en ny crash-test dukke til at teste bilernes ak­tive sikker­hedssystemer. Det nye med­lem af Volvo-familien hedder Bob.

Bob er en mand af middelhøjde, og han har et andet arbejde end resten af duk­kerne i familien: Bob sidder nemlig aldrig i en bil under en kolli­sion – han er den, der risikerer at blive kørt over.

Bob dukker måske pludselig op bag en par­keret bil eller rundt om et hjør­ne, og det gør han ved hjælp af en kran, der løf­ter ham ind i føre­rens synsfelt.

På den måde kan forskerne simulere re­a­listiske og hyppigt forekom­mende trafik­sce­narier.

Bob's uforudsigelige opførsel er en udfor­dring for Volvo's nyeste ak­tive sikker­heds­system, som fungerer ved hjælp af både radar og ka­meraer.

Den nye tekno­logi har til opgave først at op­dage fodgæn­ge­re, der pludse­­lig krydser bilens vej, og derefter bremse bilen, hvis fø­reren ikke selv rea­gerer.

For at sætte bilens sik­kerhedssystemer på prøve, er Bob udviklet, så han minder om så mange fodgænger-lig­nende objekter som muligt.

Målet er at nedbringe antallet eller helt undgå kollisioner med fod­gæn­gere.  "Vi har store forvent­ninger til Bob, når det gælder udvik­ling af vores aktive sikkerhedssystemer, selv om det selvfølgelig ville have været end­nu mere spændende med en dukke, der selv kunne bevæge sig. Bob fin­des også i barnestørrelse, Bob Junior, og får føl­geskab af en kvindelig udgave. Alle skal de hjælpe vores forskere med at udvikle systemer til at undgå kollisioner," forklarer Anders Eugensson, sikkerhedsekspert hos Volvo Cars.

annonce - klik på logo
Klik her og gå til Nordic AutoParts hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.