SB LiMo­tive skal nu levere lithi­um-ion-bat­tericeller til BMW.

SB LiMo­tive - et joint venture mellem Sam­sung SDI og Bosch - skal levere lithi­um-ion-battericeller til BMW. Den tyske bil­pro­ducent, som er joint ven­ture’s første kunde, vil installere batteri­cellerne i de el­drevne biler, som p.t. bliver udviklet i pro­jektet "Megacity Vehicle". Bilerne, som er emissionsfri, vil blive sat i serie­produktion i første halv­del af næste årti.

"Denne beslutning er en vigtig milepæl på vejen mod serieproduktion af Megacity Vehicle. Batteriet udgør en nøglekomponent i enhver eldreven bil - det bestemmer bilens rækkevidde og dens ydelse. I SB LiMotive har vi fundet en leverandør, som kan tilbyde den bedste teknologi, der findes, og som forbinder tysk kompetence inden for bilteknik med koreansk knowhow på batteri-området," siger Norbert Reithofer, bestyrelsesfor­mand for BMW AG, som begrundelse for beslutningen.

"Denne succes er ikke mindst resultatet af SB LiMotives bestræbelser på at komme ind på markedet med en innovativ og konkurrence­dyg­tig teknologi allerede i det første år, dette joint venture har eksi­steret," forklarer Franz Fehrenbach, administrerende direktør for Robert Bosch GmbH. Soon Taek Kim, administrerende direktør hos Samsung SDI, til­føjer: "At vinde dette projekt er et væsentligt skridt for SB LiMotive for at få fodfæste på det fremtidige marked for el­drevne biler."

 

 

 

 

 

 

 

 

"Frem til år 2013 vil vi investere omkring 500 millioner amerikanske dollar for at videreudvikle lithium-ion-batterier og -systemer til hy­brid- og eldrevne biler," siger Young Woo Park, formand for SB Li­Motive.

Dr. Joachim Fetzer, næstformand for SB LiMotive: "Det er vores mål at etablere os hurtigt på alle markeder verden over som førende leverandør af celle- og batterisystemer. I år 2020 regner vi med omkring tre millioner eldrevne biler og plug in-hybridbiler plus seks millioner hybridbiler for hver 100 millioner nyfremstillede biler."

For BMW var et af de afgørende kriterier til at vælge lithium-ion-bat­teriteknologien hos SB LiMotive netop kombinationen af knowhow hos begge moderselskaber, Samsung SDI og Bosch. Samsung SDI tilfører partnerskabet sin erfaring med samlebåndsfremstilling og kompetence inden for lithium-ion-celleproduktion plus sin ledende position inden for innovation og udvikling af lithium-ion-teknologien. Selskabet fremstiller allerede forskellige lithium-ion-batterier til hele elektronikindustrien til brug i notebooks, mobiltelefoner og elektro­værktøj. Bosch bidrager med sin viden om, hvordan man integrerer lithium-ion-teknikken i den samlede bilproduktionsteknik. Inden for hybrid- og eldrift kan Bosch blandt andet trække på en omfattende knowhow, når det drejer sig om batterielek­tronik, elmotor, gearing og jævnstrømsomformere. Dertil kommer, at Bosch som producent af elektroværktøj nu i flere år har anvendt lithium-ion-batterier med stor succes.

annonce - klik på logo
Klik her og gå til arcurios hjemmeside - med gaveidéer til autofolket

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.