S60Når Volvo introdu­cerer en ny bilmodel er der sam­ti­dig frem­stillet en iden­tisk modelbil. For første gang kan man nu også få en koncept­bil i modelbils­stør­relse.

"Med Volvo S60 Con­cept og de øvrige mo­delbiler styr­ker vi kend­ska­bet til vores vare­mærke og når ud på en anden måde," forklarer Yvon­ne Hall Tobiasson, ansvarlig for merchandise og licensspørgsmål hos Volvo Cars.

Lige siden 1940'erne har man kunne få Volvo-modelbiler i forskellige stør­relser, modeller og varianter. Men det var først i forbindelse med præ­sentationen af Volvo XC90 i 2002, man tog hul på en ny strategi. Hver gang der kommer en ny bilmodel præsenteres også en eksakt kopi i to farver og i modelbilsstørrelsen 1:43.

"Vi har licensaftale med cirka 40 eksterne leverandører. Vi sælger ret­­ten til at anvende vores varemærke, hvilket giver os indtægter i kraft af den royalty vi får," forklarer Yvonne Hall Tobiasson.

Blandt licensindehaverne er kendte producenter af legetøjsbiler som Hongwell, Welly Mattel og Majorette. De har hovedkontorer i Hong Kong, og produktionen finder sted i Kina. Blandt de mest solgte mo­del­biler er Volvo C70 og C30. Via Volvo''s kanaler er der solgt 24.000 Volvo C30 og 17.000 C70. Til nu er der solgt 16.000 eksemplarer af Volvo XC60, som blev introduceret i 2008.

Udviklingen af modelbilerne er omhyggelig og sker i samarbejde med Volvo Cars' designafdeling.
"Form, farve og interiør skal være magen til de store biler," forklarer Yvonne Hall Tobiasson.

V70 og BarbieKort fortalt kan ar­bejdsprocessen be­skri­ves således: For at model­bilerne bliver så nøj­agtige som mu­ligt, forsyner den ansvarlige i Vol­vo's designaf­de­ling modelbilsproducenten med computerunder­lag, originale lakprø­ver, skit­ser m.m. Ud fra dis­se specifikationer ud­vikler producenten en pro­totype, som skal godkendes af Volvo Cars. Dere­fter går den egent­lige produktion i gang.

Men man kan ikke uden videre skabe en modelbil på basis af en al­min­delig bil. Der er flere faktorer at tage hensyn til, hvor den vigtig­ste er, at man ser en almindelig bil og en modelbil fra et helt for­skel­ligt perspektiv. Der skal også en god portion fingerspidsfor­nemmelse til for at give en modelbil den rigtige eksteriørfarve.

Der er andre modelbiler, end de, der kommer samtidig med nybils­præsen­tationerne. En nyhed denne sommer er en radiostyret Volvo XC60 i stør­relsesforholdet 1:14. Mattel har udviklet en sort Matchbox Volvo C30. Det var også Mattel, der kom med en Volvo V70 Barbiebil for nogle år siden. Den svenske virksomhed Viking Toys har udviklet Volvo C70, XC70 og XC90 som legetøjsbiler i plast.


annonce - klik på logo
Klik her og gå til Nordic AutoParts hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.


I årenes løb har nogle producenter af modelbiler specialiseret sig i at udvikle ældre Volvo-modeller. For øjeblikket findes licensaftale for pro­­duktion af Volvo 544, P1800, P120/Amazon, 144 og 240 Turbo. Disse bliver dog ikke solgt via Volvo's netværk, men i specialbutikker for model­biler eller via internettet.

Ud over at indgå i præsentationen af nye biler, udbrede kendskabet til varemærket og skabe lønsomhed hos Volvo fungerer modelbilerne også som samlerobjekter. Der er mange personer rundt om i verden, der samler på modelbiler. Hvert år afholdes flere messer, hvor sam­ler­ne mødes og køber/bytter modelbiler.

Lige nu er man i gang med at planlægge de modelbiler, baseret på kommende nye Volvo-modeller, der bliver fremtidens samlerobjekter.

"Vi er i fuld gang med forberedelserne. Men de nye modelbiler findes endnu kun som prototyper," slutter Yvonne Hall Tobiasson.

Find alle modelbiler på www.volvocars.com/collection.