Mens andre af de store automobilfabrikanter har store problemer at slås med, går det rigtig godt for Volkswagen-koncernen. Samtidig med at den snart kan indlemme Porsche i rækken blandt andre skønne mærker, optræder den som den store vinder i det ellers trængte automobilmarked worldwide. Forleden kunne koncernen meddele, at man har øget markedsandelen worldwide til 12 % i årets første halvdel mod 9,9 % i samme periode i 2008.
Godt nok går afsætningen 5 % tilbage, men sammenlignet med det totale markeds tilbagegang på 18 %, må det siges at være meget flot. I årets første 6 måneder solgte koncernen 3,1 millioner enheder, og alene i juni måned fik man sågar en omsætningsfremgang på 6,5 % svarende til 609.800 enheder. Og det var især på markederne Tyskland, Brasilien og i Kina, at Volkswagen var meget stærke.
Med de opnåede afsætningstal, holder koncernen sig til de fastsatte mål, men man er klar over, at det i anden halvdel af 2009 gælder om at anstrenge sig helt ekstraordinært, for at forblive på rette kurs. For tiderne er fortsat meget usikre.
Ser vi på fordelingen af de flotte afsætningstal, er det især Volkswagen personvogne, der markerer sig ekstremt godt – ikke mindst på hjemmemarkedet, hvor en skrotpræmieordning giver flotte salgstal. På verdensmarkedet steg afsætningen af Volkswagen med 2,2 % til 1,9 millioner enheder. Og i Kina var stigningen for Volkswagens salg på næsten 23 % til 652.000 enheder.
annonce - klik på logoGlæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.