Flere og flere danskerne er trætte af roderiet i garagen. De sælger deres brugte autostumper på nettet, viser nye tal fra dba.dk.
I juni måned blev der indrykket annoncer med biltilbehør og reservedele til en samlet værdi af 32 millioner kroner på dba.dk, der er Danmarks største handelsplads på internettet. Det er en stigning på 45 procent i forhold til samme måned sidste år.
Lige nu er der ca. 16.000 private annoncer for biltilbehør og reservedele på dba.dk. Det er en forøgelse på 50 procent på kun et år.
”Den generelle økonomiske afmatning får folk til at tænke sig mere om. Hvorfor ikke få nogle nemme penge for de brugte autostumper, som i forvejen står og fylde op i garagen? siger direktør på dba.dk, Claus H. Andersen.
Ifølge Claus H. Andersen har mange danskere set det smarte i at bruge lidt tid på at muge ud i garagen og få stumperne sat til salg.
”Mange øjner en god mulighed for at få nogle nemme og hurtige penge i hånden inden de drager af sted på sommerferie. Og hvis man så samtidig kan få ryddet op i garagen, er det jo en god idé.”
Dæk og fælge hitter
Mest populært blandt sælgerne er dæk og fælge, der i juni måned tegnede sig for mere end 30 procent af alle annoncerne. Men følge Claus H. Andersen kan man stort set sælge alle former for tilbehør og reservedele på dba.dk.
”Det er egentlig meget let. Man skal bare bruge et par timer på at se sig om i garagen efter dele, som man ikke har behov for mere. Og så skal man huske, at det man skiller sig af med, kan have stor værdi for andre. Er man effektiv kan man hurtigt finde stumper, der kan sælges for 5.000 – 10.000 kroner,” siger Claus H. Andersen.
dba.dk er Danmarks største handelsplads på internettet for tilbehør og reservedele. Hver måned besøger ca. 140.000 unikke personer sektionen. På dba.dk bliver tre ud af fire varer solgt.