I januar 1919 satte Walter Owen Bentley sig sam­men med to kol­le­gaer for at de­sig­ne deres første sports­vogn. For W.O. Bentley, der tidligere havde været tog-in­geniør, motorcy­kel­racer, racerkører samt konstrueret en af Før­ste Verdens­krigs mest succes­fulde jagerflys-moto­rer, var målet sim­pelt. "To make a good car, a fast car, the best in it's class."

I år kan Bentley Motors fejre 90 året for denne begivenhed, hvor grund­stenen til en af nutidens mest succesfulde bilfabrikanter af luk­su­riøse grand touring modeller blev lagt. De første versioner af Bent­ley 3 Liter, 4 ½ Liter og Speed Six etablerede Bentley blandt de bed­ste GT modeller samt i den krævende disciplin indenfor langdi­stance-motorløb. I perioden fra 1924 til 1930 vandt Bentley det le­genda­ri­ske 24-timers løb på Le Mans fem gange, inklusiv en historisk 1, 2, 3, 4-sejr i 1929.


annonce - klik på logo
Arcurio - Oldtimere i særklasse

ÅRETS GAVEIDÉ:

En ægte håndfremstillet Oldtimer fra arcurio - helt i særklasse - fremstillet af 3-4 forskellige træsorter i størrel­sesforholdet 1:12.

Meget anvendelig til runde fødselsdage, svendegave, jubilæer, julegave, vandrepokal, præ­mie til åbent hus og mange andre begivenheder, der skal fejres på en særlig og meget personlig måde.

www.arcurio.dk

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du me­ner, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante emailadresse og send samtidig en lille hilsen.


Bentleys modeller blev hurtigt det foretrukne valg hos publikum. Ikke kun på grund af deres køreegenskaber, men også de berømte "Bent­ley Boys", der inkluderede diamantarving Woolf "Babe" Bar­na­to, tidligere jagerpilot Sir Henry "Tim" Birkin og pensioneret ubåds­navigatør Glen Kidston tiltrak sig behørig opmærksomhed såvel på, som udenfor banen. Interessen blev kun yderligere skærpet, da Ian Fleming i 1953 udstyrede sin fiktive aktionshelt James Bond 007 med en Bentley.

I 1998 blev Bentley Mo­tors indlemmet i Volks­wagen Group, der med det samme be­gynd­te et investe­rings­forløb i design-, udvik­lings- og produk­ti­ons­facilite­ter. Bentleys re­næssance kom end­videre til ud­tryk den 15. juni 2003, da to mørke­grønne Bentley Speed 8 ra­cer­vogne sluttede gene­relt 1 og 2 i årets Le Mans løb, hvilket mar­kerede et gensyn med det efter­trag­tede podie efter 73 års fravær.

Bentleys modelprogram tilbyder i dag tre skræddersyede og yderst indi­vidu­aliserede modeller drevet af den traditionelle Bentley V8-mo­tor på 6,75 liter. De omtalte modeller er den firedørs Bentley Ar­na­ge, cabriolet-versionen Bentley Azure T samt den meget luksuri­øse cou­pé Bentley Brooklands.

Endvidere tilbyder Bentley Continental-serien, der benytter en 6,0-liters W12-motor med 560 hk og et effektivt firehjulstræksystem. Igen er der tale om tre karrosseri-varianter startende med firedørs-varianten Bentley Continental Flying Spur, coupé-versionen Bentley Continental GT og cabri­o­let-modellen Bentley Continental GTC. Alle tre modeller tilbydes også i en kraftigere "Speed"-version, hvor ef­fek­ten er hævet til 610 hk og topha­stigheden er 200 miles per hour eller 324 km/t.

Bentleys seneste mo­del, Bentley Conti­nen­tal Supersports med to sæ­der og 630 hk, blev lanceret i forbin­delse med for­årets biludstilling i Geneve. Bentley Continen­tal Super­sports kan køre på både benzin og E85 bio­brænd­stof og dermed manifesterer modellen sig, som ba­nebrydende for brug af denne type brænd­stof i luksus­segmen­tet. Bentley Conti­nen­tal Supersports er samtidig den første model, der opfylder virksom­he­dens CO2-strategi om, at alle Bentley modeller i 2012 benytter sig af denne form for alternative brændstoffer.

Bentley forhandles i Danmark af eneforhandleren Bentley Copenha­gen.