Tom Kri­stensen kun­ne ikke forbedre sig så me­get som håbet i da­gens DTM-løb på No­risring, hvor danskeren endte på 8.-pladsen efter at være startet nier:

   ”Det blev som frygtet ikke vores dag hos Audi, selv om vi faktisk var meget tæt på at vinde. Personligt har jeg det problem, at jeg i de to første stints kommer til at ligge efter Mercedes-køreren Maro En­gel, som jeg ikke kan komme forbi. Engel kører imidlertid godt til, så jeg er oppe på en sjetteplads, da jeg går ud efter mit sidste pitstop. Desværre kommer jeg ud på siden af Ralf Schumachers Mer­cedes, og han kan holde inder­sporet ned mod hårnålen. Des­værre smutter og­så Paul di Resta forbi i sin Mercedes, da jeg bliver tvunget ud i yder­sporet, så jeg mister et par point i dag,” siger Tom Kristensen.

   ”Bilen var for så vidt hurtig nok, vi evnede bare ikke at få dækkene til at holde mere end 11-12 omgange, hvorimod Mercedes-bilerne var konstant hur­tige. Derfor kunne jeg ikke have fået meget mere ud af det i dag, men i forhold til det utroligt lige mesterskab tæller hvert eneste point, og så kunne jeg godt have brugt et par stykker mere. Jeg skal til at komme tilbage i toppointene, og forhåbentlig vil det også ske, når vi i de næste runder kommer til et par baner, der tra­ditionelt ligger godt til mig.”

   Kristensens teamkollega Timo Scheider måtte også give op for Mercedes, da han på de sidste to omgange faldt fra første- til fjer­depladsen på grund af ødelagte bremser. I stedet gik sejren til bri­ten Jamie Green, der i en ét år gammel Mercedes vandt foran Bruno Spengler i en 2009-Mercedes.
 
Resultat af DTM 3/2009, Norisring:
Nr.  Kører               Bil       Tid/forskel
 1.  Jamie Green             Mercedes  1:08.39.223 timer
 2.  Bruno Spengler        Mercedes       +  1.357 s
 3.  Mattias Ekstrom       Audi               +  1.678 s
 4.  Timo Scheider           Audi              +  2.626 s
 5.  Gary Paffett              Mercedes     +  2.940 s
 6.  Ralf Schumacher       Mercedes     +  3.250 s
 7.  Paul di Resta            Mercedes     +  3.807 s
 8.  Tom Kristensen        Audi              +  9.266 s
 9.  Mike Rockenfeller     Audi              +  9.787 s
10.  Susie Stoddart        Mercedes     + 14.423 s
11.  Martin Tomczyk       Audi             + 29.331 s
12.  Katherine Legge      Audi            + 30.430 s
13.  Markus Winkelhock    Audi          + 30.931 s
14.  Mathias Lauda           Mercedes     +   1 omg.
15.  Christian Bakkerud    Audi         +   1 omg.