Porsche motor - Carrera SEndnu en­gang har Dr. Ing. h.c. F. Por­sche AG med succes deltaget i kårin­gen af "Inter­na­ti­onal Engine of the Year Awards." Med den nye 3,8-liters boxer­motor fra Porsche 911 Car­rera S modellerne har den tyske sports­vogns­fabrikant stad­fæ­stet sin position blandt konkur­ren­terne ved at vinde prisen for den bedste nye motor i 2009 "Best New Engine 2009 Award". I elleve år er prisen blevet uddelt af det briti­ske spe­cialist medie "Engine Technology International" som et udtryk for enestående motor­kvalitet og -karakteristik.

Den nye Porsche motor med direkte benzinindsprøjtning hæver ni­veauet for sportslighed, effektivitet og miljøhensyn til et endnu hø­jere niveau end tidligere i 911 modellerne. Alle Porsche 911 Car­rera S modeller kan også for første gang fås med Porsches nye dobbelt­koblings-gearkasse PDK. Og til trods for en forøgelse af motorens effekt med 8,5 procent, er det gen­nemsnitlige brændstofforbrug i modeller med PDK reduceret med mere end 13 procent og CO2-ud­led­ningen med næsten 15 procent.

Porsche Carrera S har nu 385 hkEffekten i den nye 3,8-liters bo­xer­mo­tor, der benyt­tes i 911 Car­rera S mo­del­lerne, er øget med 30 hk til nu 385 hk, hvilket har hævet top­hastigheden forbi den magiske grænse på 300 km/t. Den ekstra for­øgelse af kræf­ter og per­for­mance ses dog ikke i forbruget, som igen er reduce­ret væsent­ligt i Porsche 911 Carrera S-serien.

Kombineret med PDK gearkasse er det gennemsnitlige brændstof­forbrug på imponerende 9,8 km/l ifølge Euro5 standarden.

Porsche forhandles i Danmark af de to autoriserede Porsche Centre, Porsche Center Jylland og Porsche Center Sjælland.

annonce - klik på logo
Klik her og gå til Blækbutikkens hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.