peugeot 908 Hdi-FAPDet blev det danske Team Es­sex med Kri­stian Poul­sen og Cas­per El­gaard sup­pleret af Ema­nuel Collard, der sammen med Jan Mag­nus­sen kommer hjem med sejrs­pal­mer efter årets 24 timers Le Mans. Klassesejre i LMP2 og LMGT1: Bedre kunne det ikke gøres.

Storfavo­ritten Tom Kristensen og Audi teamet får også pokaler med hjem, men det bliver "kun" for en podie­pla­cering, for med Peugeot racere på både første og andenpladsen måtte Audi kapitulere. Det var et hårdt løb for det tyske team og deres nye Audi R15 TDI. Om­vendt kunne Peugeot nyde godt af tre års hårdt slid. Det var den tid det tog, at blive gode nok til at kunne slå det ellers så domine­rende og sejrsvante Audi-team. 

Team EssexKun enkelte drifts­fejl undervejs dril­lede Peu­geot teamet, hvorimod Audi oplevede lidt stør­re forhindringer. 

For 24-timers Le Mans var Peugeot sejren vig­tig for løbets fort­satte eksi­stens og beretti­gelse. Hvis man ikke lige præcis var tysker eller dansker var Tom Kristen­sens og Audis dominans næsten for kedelig at være vidne til. Nu kan vi se, at ingen af dem er uover­vindelige - og det er faktisk med til at sætte deres præstationer i et endnu bedre perspektiv! 

"...og nu ved vi hvem der skal betale festen i aften," smilede Tom Kristen­sen efter løbet. En ikke uvæsentlig faktor...

For Team Essex var det en enestående triumf at vinde løbet. For blot et halvt år siden oply­ste teamet, at man trak sig tilbage fra den in­ter­na­tio­nale scene, men et godt tilbud fra Porsche og siden et unikt sponsorat fra Miche­lin gav pote: Bortset fra et enkelt sammen­stød med konkurrenterne fra Team Goh søndag morgen, kørte Porsche raceren som et klokke­værk og teamet var helt ude af sig selv af be­gejstring.

"Jeg er bare så glad, jeg har tårer i øjnene," fortalte debutanten Kri­stian Poulsen, da sejren var en realitet. "Jeg nød solopgangen over Dunlop broen, det var bare så fantas­tisk..." 

Ligeså glad var Jan Magnussen. Le Mans racet var Corvettens sva­ne­sang, den skal ikke længere deltage i motorløb, fremover satser man på GT2 og at slutte en æra med sejr - som iøvrigt var Jans fjer­de i verdens mest berømte motorløb - bedre kunne det ikke gøres.