Danske BilBasen.dk brugt som model for eBay satsning i Sve­rige.

eBay Classifieds Scan­dinavia med ho­ved­sæde i Danmark lancerer nu bil­an­nonser.se - en mar­kedsplads for køb og salg af brugte biler i Sve­rige. Inspi­rationen til det nye svenske site, hvis mål det er på sigt at blive Sve­riges største mar­kedsplads for køb og salg af brugte bi­ler, er danske Bilbasen.dk og tyske mobile.de. Begge ejet af eBay og begge absolut markedsledende.

”Bilannonser.se skal ganske enkelt være Sveriges største og bedste markedsplads for handel med brugte biler,” siger Larry Illg, direktør for eBay Classified Scandinavia.

Det svenske marked for handlen med brugte biler er i fremgang, så tidspunktet er helt rigtigt for at lancere Bilannonser.se.

”Bilannonser er ikke bare endnu et nyt site på nettet. Med eBays tek­nologi og erfaringer ikke mindst fra Bilbasen.dk fra skal Bilan­non­ser.se være førende på markedet, lige som eBay-virksomheder er det på andre markeder,” understreger Larry Illg.

eBay ser det svenske marked for handlen med brugte biler som yderst attraktivt, og med en konkurrencesituation hvor et dedikeret bilsite med stor brugervenlighed kan få succes.

”Inden for svensk ehandel er der fire store områder med stort po­tentiale. Det er huse, ferie, job og biler. De tre første områder har en markant markedsleder, men bilhandlen mangler en, og dét får den nu med Bilannonser.se,” forklarer Larry Illg.

I udviklingen af Bilannonser.se har der været fokus på at skabe den bedste kontaktflade mellem køber og sælger af brugte biler, så det bliver enkelt, hurtigt og trygt at handle bil.

Det er internetudviklere fra BilBasen, der stået for den tekniske op­bygning af Bilannonser.

”Med lanceringen af Bilannonser.se bliver konkurrencen hårdere. Det er til fordel for såvel bilforhandlere som bilkøbere. Jeg er sikker på, at de svenske forbrugere vil få en endnu bedre oplevelse af at købe brugtbil med Bilannonser.se,” siger Larry Illg.