General Motors, der er USA største og en af verdens hidtil største bilproducenter, er gået i betalingsstandsning. Det er lidt over 50 % af GMs kreditorer, der har sagt ja til at konvertere deres gæld til en ejerandel på 25 %, og denne accept har netop været en af forudsætningerne for en betalingsstandsning og en efterfølgende rekonstruktion.
I aftes talte både præsident Barack Obama og Fritz Henderson på et planlagt pressemøde, hvor de begge orienterede om fremtiden for GM.
Efterfølgende vil GMs ledelse omstrukturere virksomheden og på kort sigt er det meningen, at den opdeles i to halvdele - de gode og rentable dele og de mindre gode og urentable. Når det er gjort lukkes de tabsgivende dele, og man må herefter formode, at det nye GM bliver i stand til at konkurrere og tjene penge. Ud over de mange kreditorer bliver den amerikanske stat også medejer af det nye GM.
2600 forhandlere og 10.000 medarbejdere ventes opsagt og adskillige af GMs mærker afgår ved døden - herunder den legendariske Hummer, som de nuværende miljøtider har gjort totalt umoderne.
annonce - klik på logoGlæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.