I Tyskland har en glad Harald Kirschey fra Olpe fået sin nye bil leve­ret - en Volvo C70. Coupéen, der er Sap­phire Black, er forsy­net med en D5 turbo­diesel motor på 180 hk (132 kW), har au­tomatgear med Gear­tronic, og så er den eksemplar num­mer 50.000 produ­ceret i mo­dellens anden ge­ne­ra­tion. Kirschey fik nøglerne til sin nye bil over­rakt hos den ty­ske forhandler Autohaus Mohag i Recklinghausen.

Volvo C70 har været en af de mest eftertragtede coupéer i over ti år. Tak­ket være det tredelte ståltag er den en smuk kombination af klas­sisk og moderne coupéstil. Men selv om stilen betyder meget, har C70 primært opnået sin position i kraft af de unikke sikkerheds­sy­ste­mer. Det er en af de mest sikre coupéer i verden.

I en sammenlignende sikkerhedstest blandt ti coupéer udført af ame­ri­kanske IIHS (Insurance Institute for Highway Safety) fik Volvo C70 de bedste anmærkninger i alle testens kriterier og dermed titlen "Top Safety Pick".

I Tyskland har en glad Harald Kirschey fra Olpe fået sin nye bil leve­ret - en Volvo C70 ( nr. 50.000.)I modelår 2010 kan kunderne vælge mel­lem fem forskellige benzin- eller diesel­motorer med ydelser, der spænder fra 136 hk (100 kW) til 230 hk (169 kW). Sikker­heds­systemerne er omfat­tende og yderst effek­tive. Nogle, som over­rulnings-beskyt­tel­ses­systemet ROPS, har Volvo udviklet specielt til coupéen. Af andre standardmonterede sik­kerhedssystemer kan nævnes whiplash beskyttel­sessystemet WHIPS, nye airbags til be­skyttelse af de kørendes hoved og skulder, dørmonteret, oppusteligt sidebeskyttelsesgardin og IDIS, som er et intelligent system til fø­rer­in­formation.

Volvo C70 produceres hos Pininfarina Sverige AB i Uddevalla. En fa­brik der er ejet i fællesskab af Pininfarina SpA (60 procent) og Volvo Car Corpo­ration (40 procent).

annonce - klik på logo
Klik her og gå til Blækbutikkens hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.