Interna­tional øko-kør­sels-ekspert sæt­ter ver­densrekord i den nye SEAT Ibiza Eco­motive: Præsterer hele 1.562 km på én tank.

Martorell - Göttingen non-stop - en distance der kun kræ­vede 45,53 liter brænd­stof svarende til, at den nye Ibiza Ecomotive præ­sterede at køre hele 34,5 km pr. liter diesel.

Seat Ibiza Ecomotive har netop markeret sig som sin klasses absolut mest brændstof­be­spa­rende bil. Det lykkedes den østrigske øko-kør­sels-ekspert Ger­hard Platter at køre fra Spa­nien gennem Fran­krig og ende i tyske Göttin­gen på én eneste tank­fuld. Der­med har Ibiza Eco­motive de­mon­stre­ret sit store poten­tiale: et forbrug på 34,5 km/l er ny ver­dens­rekord i økonomikørsel.


annonce - klik på logo
Klik her og gå til Nordic AutoParts hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.


Rekordturen startede den 27. april, hvor Ibiza Ecomotive rullede fra SEATs faciliteter i Martorell nær Barcelona med forseglet tankdæksel og motor­hjelm. Herefter gik turen over Perpignan, Avignon, Lyon, Mulhouse, Frei­burg, Frankfurt og slutteligt Göttingen. Lange stræk­nin­ger på ruten fore­gik ad de spanske og franske motorveje og med en hastighed på 110 km/t.

Allerede da Ibiza Eco­motive nåede til Frank­furt havde Ibiza Ecomo­tive sat verdens­re­kord i øko-kørsel, men da der stadig var brændstof i tanken, valgte Gerhard Platter at fortsætte helt til Göt­tingen. Her blev Ibiza Eco­mo­tive og Plat­­ter modtaget af formanden for IPMC (In­ternational Police Motor Corporation), der fjernede forseglingen af tanken og konsta­terede, at Ibiza Ecomotive blot havde brugt 45,53 liter diesel på den 1.562 km lange tur.

En storsmilende re­kordindehaver udtaler: "Rekordforsøget her har været helt utroligt og er absolut den stør­ste udfordring i år in­denfor økonomi­kør­sel. Det har praktisk taget stået ned i stri­ber hele natten, hvilket van­ske­lig­gjorde kørs­len, men Ibiza Ecomo­tive har virkelig ydet det ypper­ste."

SEAT Ibiza Ecomo­tive er førende i sit seg­ment når det gælder bære­dyg­tighed og sam­tidig er den det span­ske mær­kes mest øko­no­miske bil, takket være et brændstof­forbrug på blot 27 km/l og et CO2 udslip på 98 g/km.

Optimeret aerodyna­mik, vægtreduktion og bl.a. ændret gearing er nogle af de elementer de spanske ingeniører har brugt til at skabe en af de reneste biler, der i dag findes på markedet. SEAT Ibiza Eco­motive er dertil den eneste af de små øko-biler, der er udstyret med fuld sikkerhedspakke og fås i en 5-dørs version. Samti­dig kan SEAT Ibiza Ecomotive bryste sig af at have segmentets laveste CO2  ud­slip.

SEAT Ibiza Ecomotive er netop blevet intro­duceret hos de danske SEAT-forhand­lere og fås fra 164.900 kr. og med en grøn ejerafgift på kun 660 kr. pr. halvår.

SEAT Ibiza Ecomotive kan opleves på: http://www.seat.dk/ecomotive og hos alle landets SEAT-forhandlere.