Volvo V70Volvo er en af de dan­ske bilim­portører, der har indgået aftale med Udenrigsministeriet om at stille biler til rå­dig­hed i perioden op til og under klima­top­mødet i Køben­havn i decem­ber 2009 (COP 15).

Volvo stiller i alt 60 biler af modellerne S80 og V70 til rå­dighed, hvor­af de 40 er flexifuel biler, og de 20 kører på diesel.

Volvo har stor erfaring med produktion og salg af flexifuel biler. På hjem­memarkedet i Sverige er salget af flexifuel og diesel biler eks­plo­deret i de seneste par år. I 2008 var 46 procent af det totale salg af Volvo flexifuel og 39 procent diesel.

Volvo S80Klimatopmødet i de­cember 2009 har fokus på bl.a. CO2 udslippet, og derfor leverer Volvo flexifuel biler, til trods for at der endnu ikke fin­des flexifuel på tankanlæg i Danmark (et problem der selvfølgelig er fundet en løs­ning på under konferencen), og selv om danske virk­somheder er blandt de førende i verden inden for udvikling og pro­duktion af enzy­mer til ethanol produktion.  Volvo flexifuel biler kører på en blanding af 85 procent ethanol og 15 procent benzin.

"I år introducerer Volvo hele syv DRIVe modeller, der alle er brænd­stof­besparende diesel modeller, og som derfor har en mindre CO2 udled­ning," fastslår Henrik Hangaard, adm. direktør hos Volvo Per­sonvogne Danmark A/S. "Og Volvo vil senere på året præsentere en speciel "COP 15" kampagnemodel, som – foruden at bidrage til et formindsket CO2 udslip samtidig skal være med til at henlede op­mærk­­somheden på Klimakonferencen, og de aftaler, der – forhå­bent­lig - bliver indgået, og som vil være med til at gavne miljøet og der­med os alle i årene fremover," slutter Henrik Hangaard.

annonce - klik på logo
Klik her og gå til Nordic AutoParts hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.