Et nyt dedi­keret me­die skal dække læ­selysten blandt dan­ske motor­sports­­fans. Racemag, som det nye online­medie hedder, sætter strøm til nyhederne fredag den 27. marts.

Et nyt online­medie for dan­ske sports­interes­serede med forkær­lig­hed for særligt den moto­rise­rede del af idrætten er på vej til at poppe op på computerskærmene i de danske hjem. Nyhedssitet Racemag åb­ner op fredag den 27. marts – samme dag, som årets Formel 1-sæson begynder i Australien.
Racemag vil fra da servicere racerfans med nyheder om de mest populære racerklasser, herunder Formel 1, DTM med Tom Kristensen, World Touring­car Championship og den danske pendant Danish Tou­ringcar Champion­ship samt dansk og international rally. Bag nyheds­sitet står en række danske skribenter, der alle gennem en årrække har været at finde i det danske og internationale motor­sports­miljø. Ifølge dem, kunne timingen for det nye medie ikke være bedre.
- Der er et åben­lyst hul i markedet for et medie, der leverer profes­­sionelle nyhe­der og analyser skrevet af fagfolk med indsigt i motor­sportens verden. Og selvom alle taler om finanskrise, så er der sta­dig masser af løbs­serier, der trives rigtig godt. Og den danske talent­masse har næppe været større, end den er nu, hvilket giver os en lang række interes­sante racerkørere at følge i dag og på sigt, siger stifter og redaktør Bo Skovfoged.
- Vi har puslet med ideen i et par år efterhånden, men ved årsskiftet traf vi beslutningen om at sætte i gang. På rekordtid har vi fået de­signet og opbygget sitet og samlet den stab af skribenter, vi mener, kan køre Racemag helt i front, siger Bo Skovfoged.
Når de første læsere begynder at klikke ind på Racemags hjemme­side, har skribenterne og webdesigneren Thomas Norsted lagt en masse arbejde i sitet. Selvom Racemag fra dag ét er køreklar, er det et projekt i stadig udvikling.
- Vi har store visioner og regner med at kunne udvide stofområderne lidt efter lidt. Første skridt er at bevise, at vi udfylder vores rolle inden for dækningen af særligt den firhjulede del af motorsporten. Herefter kan jeg forestille mig, at vi begynder at følge vores dygtige danske speedway-, motocross-, og road racing-kørere. Men det kræver flere personale­mæssige muskler, siger Bo Skovfoged.
Racemag åbner fredag den 27. marts fra morgenstunden. Allerede fra starten vil brugerne kunne deltage i konkurrencer, kommentere artikler, se videoklip og meget mere.

Om Racemag
Racemag er et frisk pust i den danske medieverden. Racemag er et dansk site med nyheder fra den internationale og den nationale motorsportsverden. Sitet drives af motorsportsentusiaster, der har fingeren på pulsen. Alle skribenter har, udover interessen for spo­r­tens verden, også relevant faglig baggrund, der sikrer læserne aktu­elle nyheder, der er udsat for nyhedsvurdering og kildekritik. Racemag har et naturligt fokus på Formel 1, GP2, WTCC, WRC, DTM og DTC. Men også andre klasser og grene inden for motorsporten finder vejen til Racemags læsere. www.racemag.dk