Med Volvo Cars' nye Euro 5 dieselmotor klarer en Volvo S80 hele 16,1 km/liter. Produktion af Volvo S80 med den nye motor starter i uge 20-2009 for det danske marked. 
NY TEKNO­LOGI GI­VER VOL­VO'S NYE EURO 5 DIESEL­MO­TOR TOP­YDELSE OG REKORD­LAVT BRÆND­STOF­FOR­BRUG.

Volvo Cars introducerer en helt ny, fem cylin­dret 2,4 liter diesel­motor i Volvo S80. I princippet har den nye motor kun D5 emble­met og de fem cylindre til fælles med den tid­ligere gene­ra­tion. Den er certifice­ret i hen­hold til Euro 5 nor­men og er væsentligt mere økono­misk end forgæn­ge­ren.

Med højteknologiske løsninger som f.eks. bi-turbo, keramiske gløde­rør og piezoelektriske indsprøjtningsdyser er det lykkedes Volvo's ingen­iører at få brændstofforbruget ned på et rekordlavt niveau for en bil i denne stør­relse. Med den nye motor klarer en Volvo S80 hele 16,1 km/­liter. CO2 udledningen er 164 g/km.

Det lave brændstofforbrug kombineret med en ydelse på 205 hk og hele 420 Nm drejningsmoment gør Volvo S80 med D5 motor til et godt bud på titlen ''bedst i klassen''.

Ydelse og kørekomfort i topklasse
Volvo's nye D5 motor på 2,4 liter, er både kraftfuld og reaktionsvillig. Den tilbyder bedst mulige køreegenskaber og smidighed under alle for­hold, men ikke mindst ved bykørsel. Med en automatgearkasse er dette særlig tydeligt. Motorens store drejningsmoment kombineret med auto­matgear­kassens  hurtige gearskift giver en ekstraordinært smidig kørsel med væsentligt forbedret brændstofforbrug.

Debut for ny Volvo afdeling
Den femcylindrede Euro 5 dieselmotor er den første fra Volvo's nye afdeling til udvikling af die­sel­motorer.

Målet var at udvikle en dieselmotor med en ydelse og kørekomfort, som kunne leve op til de store krav, kun­derne i S80 segmentet stil­ler. En af de grund­læggende opgaver for ingen­iørerne var, at emis­sioner og par­tikler skulle reduceres, lige­som motoren skulle skræd­dersyes til at kunne efterleve kommende, skrappe miljøkrav.

Motoren er udviklet ud fra et moduldelt princip, hvor der er anvendt stan­­dardbeslag til turboladere og andre komponenter. På den måde bli­ver den lettere at installere i andre Volvo-modeller.

"Volvo Cars har truffet beslutning om at mindske forbrændingsmotorens skadelige indvirkning på miljøet. Den nye, høj­teknologiske, femcylin­dre­de dieselmotor er endnu et skridt på vejen til at nå vores mål, sam­tidig med at vi giver S80-kunderne et støjsvag og sofistikeret motor med frem­ragende ydelse," forklarer Derek Crabb, direktør for Volvo Cars' af­deling for udvikling af driv­li­ner.


annonce - klik på logo
Arcurio - Oldtimere i særklasse

ÅRETS GAVEIDÉ:

En ægte håndfremstillet Oldtimer fra arcurio - helt i særklasse - fremstillet af 3-4 forskellige træsorter i størrel­sesforholdet 1:12.

Meget anvendelig til runde fødselsdage, svendegave, jubilæer, julegave, vandrepokal, præ­mie til åbent hus og mange andre begivenheder, der skal fejres på en særlig og meget personlig måde.

www.arcurio.dk

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du me­ner, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante emailadresse og send samtidig en lille hilsen.


VOLVO'S NYE EURO 5 DIESELMOTOR - TEKNOLOGIEN
Helt i aluminium. Den nye D5 er en aluminiummotor. Det giver lav vægt og god varmefordeling.

Tværstillet afkøling cross flow cylinderhoved og motorblok er med til at sikre en bedre kontrolleret temperatur i hele motoren, ligesom det bidrager til stor driftssikkerhed og lang levetid.

De to turboer er af forskellig størrelse og sammen leverer de et eks­tremt højt overtryk, 1,8 bar, over et stort omdrejningsområde. Den mindste turbo anvendes hovedsagelig ved lavere omdrejninger. Den reagerer kvikkere end den større og giver omgående reaktion på hur­­tige speederbevægelser. Ved højere omdrejninger tager den stør­­re turbo over og giver mere fremdrift under acceleration ved hø­jere hastigheder. Foruden bedre ydelse og mindre brændstofforbrug muliggør bi-turbo teknikken en mere effektiv recirkulation af udstød­ningsgasserne (EGR).

Ved at øge EGR kølerens volumen og udstyre den med effektive køle­finner har det været muligt at opnå hele 25 procent bedre fordeling. Derved får de recirkulerede udstødningsgasser en lavere tempe­ra­tur, hvorved udledningen af kvældstofilter (NOx) reduceres til et ni­veau, der er i overensstemmelse med kravene i Euro 5. NOx bidra­ger til, at der dannes ozon, og er en medvirkende årsag til overgød­ning og forurening af jord og vandløb. NOx påvirker også åndedræts­sy­stemerne.

De piezoelektriske indsprøjtningsdyser anvendes i kombination med en effektiv højtryks brændstofpumpe, hvorved indsprøjtningstrykket bliver hele 1800 bar.

Disse dyser har en reaktionstid, der er dobbelt så hurtig som en kon­ventionel indsprøjtningsdyse. Effekten af det højere brændstof­tryk og dysernes hurtige reaktionstid er lavere udledninger, mindre mo­torstøj, lavere brændstofforbrug, mindre motorstøj og mere motor­kraft.

Resultatet er, at den mængde brændstof, der indsprøjtes, kan til­pas­ses alle driftsforhold helt præcis, hvilket giver bedre forbrænding, lavere brændstofforbrug og mindre udledning af skadelige emner.

På grund af hastigheden kan en piezoelektrisk indsprøjtningsdyse levere op til syv separate indsprøjtninger under hver operations­cyklus. Takket være denne hastighed og det høje brændstoftryk kan dysen levere korte, for-indsprøjtninger også når motoromdrejningerne overstiger 3000 omdr./min., og det forklarer, hvorfor motoren er så støjsvag.

De piezoelektriske indsprøjtningsdyser kan også levere korte, efter-indsprøjtninger af brændstof efter den primære indsprøjtning. Re­sultatet heraf er, at partikelfilteret kan regenereres, også når moto­ren kører med lave omdrejninger.

D5 motor med common rail indsprøjtning via en brændstofrør, der er specielt designet til at modstå det høje tryk. Indsprøjtningstrykket kan være så højt som 1800 bar.

Højtrykspumpens effektivitet er forbedret i forhold til de tidligere D5 generationer. Højere effektivitet og en væsentlig vægtreduktion er godt for brændstofforbruget.

Keramiske gløderør er højteknologiske komponenter, der giver frem­ragende startegenskaber. De opvarmes ekstremt hurtigt og når 1000 grader Celsius blot to sekunder efter en koldstart. Den mak­simale ar­bejdstemperatur er 1300 grader, hvilket er omkring 30 pro­cent højere end et konventionelt gløderør. Med keramiske gløderør kan motoren starte med det samme uden forvarmning helt ned til en  temperatur på minus 30 grader Celsius.

I stedet for en oliepind får føreren at vide via informationsdisplayet, når det er tid at fylde olie på. Systemet fortæller også hvor meget olie, der er brug for.

Sluttelig - motorophængene, som er videreudviklet og skræddersyet, så de passer til det høje drejningsmoment. De suppleres af et tredje begrænsende ophæng, der stabiliserer motoren under kraftig acce­leration.

Motorspecifikationer       
Cylindre                                                      5
Volume, cc                                            2400
Boring, mm                                             81.0
Slaglængde, mm                                       93.15
Antal ventiler                                         20
Knastaksler                                               Dobbelt overliggende
Kompressionsforhold                               16.5:1
Omdrejninger, tomgang                             700
Max. omdrejninger                                      5000
Max. ydelse (kW/omdr./sek.)                      151/67
Max. ydelse (hk/omdr./min.)                       205/400
Max. drej.(Nm/omdr./sek.)       420/29-50
Max. drej. (kpm/omdr./min.)       42.8/1500-3250
Motorstyringssystem                                    Elek.kontr. Common rail med direkte indsprøjtning
Indsprøjtningstryk, bar                                1800
Turbotryk, kPa                                           180
Partikelfilter                                               Selv-regenererende