Carlos Sainz og Volkswagen er flyvende i Rallye Dakar: Mandag vandt spanieren endnu en etapesejr og udbyggede sit forspring til næsten 20 minutter.­SRP – 12. ja­nuar 2009.
Car­los Sainz fører fort­sat. Den tidligere dob­belte rally ver­dens­mester kørte mandag, godt assi­steret af co-driver Michel Perin, sin Volkswa­gen Race Toua­reg til sejr på Dakar Rallyets niende etape foran team-kamme­raterne Mark Miller/­Ralph Pitschford. Afstanden imellem de bedst placerede var ligeså lille som man har oplevet tidligere i det syd­amerikanske rally: blot 1 minut og 47 sekunder – efter 429 kilo­me­ters hastighedesetape.

Dagens etape var ret vanskelig, fortalte Sainz efter ankomsten til etape-målet i Copiapo i Chile. Deltagerne mødte for første gang den berygtede Atacama ørken – men løbsledelsen havde valgt, at skære 20 kilometer af den planlagte 50 kilometers tur gennem sanddyner­ne, fordi sandet var så tørt og så løst, at det i praksis ville have væ­ret en sandfælde, som ingen ville kunne komme igennem og ingen ville kunne redde deltagerne ud af igen.

I den samlede stilling fører Sainz fortsat. Men rollerne som nr. 2 i rallyet blev byttet om mellem Miller og den tredje VW-kører Giniel de Villiers. De Villiers begik en navigationsfejl undervejs, som måske var afgørende. Men et faktum er det, at sydafrikaneren brugte 10 minut­ter mere til at køre prøven end Sainz og Miller. Så nu er Miller 2’er cirka 3 minutter foran De Villiers.

Nani Roma holder skansen og er fortsat nr. 4 i sin Mitsubishi Racing Lancer.Mitsubishis Nani Roma bevarede sin fjerde­plads. Han havde svært ved at holde VW-tem­po’et i spidsen, men formåede dog, at score 7. pladsen med sin Racing Lancer og i den samlede stilling er han end­nu under en time fra den førende race Touareg og mere end en halv time foran rallyets nr. 5, amerika­neren Robby Gordon i en stor kraft­svulmende Hummer.


annonce - klik på logo
Klik her og gå til Autohuset Hørsholms hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.

 


Tirsdag skal deltagerne for alvor ud i Atacama ørkenen. Hastigheds­etapen forventes at blive den hårdeste i årets Rallye Dakar. Der er stort set ingen transportetape hvorimod der skal køres 670 kilome­ter for fuld udblæsning og med stopuret tikkende hele vejen.

Resultat af dagens etape, Rallye Dakar 2009:
1. Carlos Sainz/Michel Perin (SPA/FRA), Volkswagen Race Touareg 2, 5t56m08s
2. Mark Miller/Ralph Pitchford (USA/SAF), Volkswagen Race Touareg 2, +1m47s
3. Robby Gordon/Andy Grider (USA/USA), Hummer H3, +2m16s
4. Orlando Terranova/Alain Guehennec (ARG/FRA), BMW X3 CC, +10m06s
5. Giniel de Villiers/Dirk von Zitzewitz (SAF/GER), Volkswagen Race Touareg 2, +12m01s
6. Leonid Novitskiy/Oleg Tyupenkin (RUS/RUS), BMW X3 CC, +16m15s
7. Nani Roma/Lucas Cruz Senra (SPA/SPA), Mitsubishi Racing Lancer, +24m41s

Stillingen i Rallye Dakar d. 12. januar 2009:
1. Carlos Sainz/Michel Perin (SPA/FRA), Volkswagen Race Touareg 2, 33t26m07s
2. Mark Miller/Ralph Pitchford (USA/SAF), Volkswagen Race Touareg 2, +19m52s
3. Giniel de Villiers/Dirk von Zitzewitz (SAF/GER), Volkswagen Race Touareg 2, +22m58s
4. Nani Roma/Lucas Cruz Senra (SPA/SPA), Mitsubishi Racing Lancer, +58m12s
5. Robby Gordon/Andy Grider (USA/USA), Hummer H3, +1t34m17s
6. Krzysztof Holowczyc/Jean-Marc Fortin (POL/BEL), Nissan Navara, +3t23m53s