Volkswagen intro­du­ce­rer ny mil­jø­skå­nende teknologi i den nye Passat BlueMotion.

Ny com­mon-rail motor med 110 hk.
Med et forbrug på 20,4 km/l og CO2 udslip på 128 g/km er den nye Pas­sat Blue­Motion end­nu et stort skridt på vejen mod en renere fremtid.

En en­kelt tank rækker 1.400 km.
Aldrig før har en Passat været mere økonomisk. Aldrig før har en Pas­sat være mere ren. Aldrig før har man kunnet få en Passat, som kø­rer hele 20,4 kilometer på en liter brændstof, og som dermed reduce­rer CO2-ud­slippet til kun 128 g/km. Nu er den her: Passat BlueMotion II. Denne Volkswagen opfylder allerede nu Euro 6-normen, som træ­der i kraft i 2014. Denne bil med forbilledligt lave emissioner og sam­tidigt lavt brænd­stofforbrug kan nu bestilles hos de danske Volkswa­gen-forhand­lere.

Ny TDI-motor med 110 hk
Tilsammen gør den komplette tek­no­lo­gipakke i Passat BlueMotion , at den kører længere pr. liter brænd­stof i for­hold til den allerede ekstremt øko­nomiske "normale udgave" af Passat BlueMotion. Sam­tidig reduceres CO2-emissio­ner­ne med 15 g/km. Volkswagen vil til­byde den seriepro­ducerede ver­sion af Passat BlueMotion både som Limousine og Variant. Passat BlueMotion vil som den første Passat i Danmark, blive udstyret med den nye 110 hk 2,0 TDI common-rail motor og den vil som noget nyt blive tilbudt i både en trendline- og en comfortlineversion.

 

 

 

 

 


annonce - klik på logo
Klik her og gå til Odsherred Motor Co. hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.


Fremtidssikret teknologi
Med BlueMotion viser Volkswagen, hvordan man ved hjælp af gen­nem­­tænkt drivlinjeteknik og målrettede aerodynamiske tiltag kan gøre konventionelle biler og dermed biler, der er til at betale, eks­tremt økonomiske. Forbruget på 20,4 km/l og rækkevidden på mere end 1400 km for Passat, som jo er en stor bil, viser på en impone­rende måde, hvilket potentiale der er i Volkswagens teknologier.

De aerodynamiske ændringer, den nye start-stop-automatik, com­mon rail-TDI-mo­toren og gear­kassen med længere udveks­ling er en­ten helt nye eller for­bedret i forhold til første BlueMotion-genera­tion. For første gang i en Volkswagen anvendes desuden et system til anvendelse af bremse­energien, som gør, at motoren bliver afla­stet, og forbruget reduceres yderligere.

Den nye generation af Golf BlueMotion (CO2-emission: 99 g/km) - bliver sat i serieproduktion senere på året. Det betyder, at Volks­wagen også med hensyn til emissioner vil sætte standarden i både kompakt- og mellemklassen.

Priserne på den nye Passat BlueMotion starter ved 360.000 kr. for en limousine og 375.000 kr. for en Variant.

Oplev mere BlueMotion på www.volkswagen.dk