En tidlig julegave fra Volvo - et glimt af Vol­vo S60 Con­cept.

Få dage inden jul of­fent­liggør Volvo Cars flere informationer om den nye bil, der i de kom­mende år vil lyse op i gaderne. Volvo S60 Con­cept giver et glimt af, hvordan den kom­mende Volvo S60 vil se ud, når den kommer på markedet i 2010.

"Den helt nye Volvo S60 vil blive en af de stærkeste spillere i et seg­ment, hvor konkurrencen er knivskarp," siger Volvo Cars' adm. direk­tør, Ste­phen Odell.

De coupé-inspirerede linier, som gav den første Volvo S60 sin karak­teri­stiske form, er endnu mere udtalte på den nye generation. "Det sports­lige design giver et visuelt løfte om fascinerende køreegen­skaber, og jeg kan allerede nu forsikre jer om, at den kommende Volvo S60 vil leve op til det løfte," siger Stephen Odell.

"Konceptbilens ydre design giver en klar indikation af, hvad kun­der­ne kan forvente af den nye Volvo S60. Når det gælder interiøret har vi været me­re mo­dige – her har vi haft fokus på at skabe en frem­tids-vision med et lidt længere tidsperspektiv," fortæller Steve Mattin, design-direktør for Volvo Cars.

Skandinavisk inspiration
Frontens trapez-formede grill rummer naturligvis det store logo. To så­kaldte DNA-lygter understreger frontens lodrette form og videre­fører sam­tidig kølerhjelmens V-form. De vinklede forlygter giver sam­men med det lavere luftindtag konceptbilen et meget ekspressivt ''ansigt''.

"Dynamisk og mar­kant – men uden at virke agressiv. Den er spæk­ket med inspira­tion fra den skandinaviske designtradition og fra den sven­ske kyst­linies klipper og bølger. En fascinerende blanding af dra­ma og sen­su­a­li­tet," siger Steve Mattin.

Vikingeskibe i forlyg­terne
Konceptbilens forlyg­ter forener klassisk skan­dinavisk design med moder­ne high-tech. I hver forlygte skaber lyset en skulptur, der viser to minia­ture vikingeskibe, der sejler side om side.

"I vores kommende modeller vil man også se flere detaljer, som er in­spi­re­ret af racerbanerne. Bilens linier vil ikke længere stoppe ab­rupt, men vil have et mere flydende forløb, inspireret af de hurtige kurver på racer­banen. På denne konceptbil ses dette især i bilens ba­geste linier," siger Steve Mattin.

Fremtidens interiør-design
Når det gælder interiøret i S60 Concept, viser designdirektøren og hans team en række spektakulære løsninger, som måske finder vej til fremti­dens biler. "Man kan sige, at vi her viser den vej, vi kunne tæn­ke os at følge i fremtiden. Dette interiør er uden tvivl det mest eks­klusive, vi no­gensinde har skabt," siger Steve Mattin.

Midt i den firesædede bil funkler kronjuvelen: en svævende midter­konsol af håndlavet krystalglas fra Orrefors. Det svævende tema går igen i kon­ceptbilens slanke letvægtssæder, der er udformet i blødt, lyst læder med kontraststikninger. Sæderne er monteret på midter­konsollens nedeste del og det indvendige dørtrin og rører således slet ikke gulvet.

Fokus på fodgængersikkerhed.
S60 Concept viser også et spændende gen­nem­brud på sikker­heds­siden: bilen kan registrere en fodgæn­ger, der går ud foran bilen – og bilens fulde bremsekraft aktiveres, hvis føreren ikke selv reagerer på faren. Denne teknologi – Collision Warning with Full Auto Brake and Pe­destrian De­tection – vil blive introduceret i den nye Volvo S60 i 2010.


annonce - klik på logo
Klik her og gå til Nordic AutoParts hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.


"Vores mål er, at denne nye teknologi skal hjælpe føreren. Ved ha­stig­heder under 20 km/t når bilen at bremse op. Er hastigheden hø­jere, er målet at reducere påkørselshastigheden mest muligt. I de fleste tilfælde kan vi reducere kollisionskraften med omkring 75 pro­cent," siger Volvo Cars' sikkerhedsekspert, Thomas Broberg.

I den nye S60 vil der også være en opgradering af den adaptive crui­se control, således at den ved køkørsel holder den valgte afstand til den forankørende bil – også hvis den holder helt stille. Dermed bliver det meget mere komfortabelt at køre i køkørsel med gentagne start og stop.

CO2-udslip under 119 g/km
Volvo S60 Concept er udstyret med en firecylindret, 1,6 liters, 180 hk benzinmotor med GTDI-teknologi (Gasoline Turbocharged Direct In­jec­tion). I en konvensionel benzin-motor sprøjtes brændstoffet ind i en ind­sugningsmanifold, som så føder cylindrene.  Med direkte ind­sprøjtning sprøjtes benzinen derimod direkte ind i forbræn­dings­kam­meret under højt tryk. Kombineret med en række andre tekniske for­bedringer har gjort det muligt at skære CO2-udslippet ned til 119 g/km (20 km/ltr.)

Premiere i Detroit
Volvo S60 Concept får verdenspremiere på den store biludstilling i Detroit i begyndelsen af januar. Og i begyndelsen af marts får den Europa-premiere på den internationale biludstilling i Geneve.