Porsches center­mo­tor sportsvogne er klar med nye og mere brænd­­stofeffektive mo­torer.

På den netop åbnede internationale bilud­stilling i Los Ange­les præ­sen­terede Dr. Ing. h.c. F. Porsche AG an­den generation af cen­ter­mo­tor sports­vogne Boxster og Cay­man. Hovedattraktionen i den nye generation er naturligvis de nye boxer-mo­torer med teknologiske til­tag, der ikke kun leverer en bedre ydelse, men samtidig har for­bed­­ret modellernes brænd­stoføkonomi væsentligt. En yder­ligere for­bed­ring af både motorens for­brug og præsentationer opnås i samspil med Porsches nye dobbelt­kob­lingsgearkasse PDK, der nu også er tilgængelig i den agile roadster og frække coupé.

Porsche Boxster - udstødning i focus"Basis"-motoren i Porsche Boxster og Porsche Cayman har fået øget slagvolumen fra 2,7 liter til 2,9 liter og yder nu henholdsvis 255 hk og 265 hk, hvilket er 10 hk og 20 hk mere end de foregående modeller. Den 3,4-liters boxer-motor, der benyttes i de sportslige S-versioner har fået direk­te benzin­indsprøjtning, hvilket har øget effekten hen­holds­vis 15 hk og 25 hk, hvorved Porsche Box­ster S nu yder 310 hk og Porsche Cayman S hele 320 hk.

Kræfterne fra de nye og forbed­rede boxer-motorer kana­liseres til baghjulene gennem enten en ma­nuel gearkasse eller Porsches nye dob­belt­kob­lingsgearkasse Porsche-Doppelkupplung (PDK), som er ekstra­udstyr. En an­den nyhed er end­vi­dere, at basisversionerne Porsche Boxster og Porsche Cayman nu kommer standard med en 6-trins manuel gearkasse, der erstatter den tidligere 5-trins version.

Alle fire sportsvogne er tilgængelige med Porsche-Doppelkupplung (PDK), der har sine rødder i motor­sporten. PDK råder over 7 gear og kombinerer den kørekomfort, en automatgearkasse giver, med den præcision og dynamik du forventer af en gearkasse, der normalt bli­ver brugt på racer­banen. Som en fuldgyldig erstatning for det for­henværende Tiptronic S-system har PDK en auto­matik-funktion, der skifter let og ubesværet, mens gearkassen i manuel indstilling æn­drer karakter med en lynhurtig responstid og sportslig dynamik med mulighed for at skifte gear direkte med gearstangen eller ved tryk på knapper placeret på rattet. Brugen af PDK reducerer accele­rations­tiden fra 0-100 km/t med en tiendedel af et sekund på alle modeller sammenlignet med versioner med manuel gearkasse.

Porsche Cayman S Kombineres PDK med Sport Chrono pakken, som er ekstraudstyr, skærer den indbyg­gede Launch Control yder­ligere en tiendedel af accelera­tionstiden. PDK har således ikke kun et optimeret og adap­tivt skifte­program, der for­bedrer accele­rati­onen, men samtidig redu­­ceres forbruget dras­tisk. Derved tilbage­lægger såvel Porsche Boxster som Porsche Cayman 11,2 kilometer per liter brændstof ved blandet kørsel, hvilket er en forbedring på hele 11 procent sammenlignet med de foregående mo­deller med Tiptronic S. For S-versioner er det gennem­snitlige for­brug 10,9 km/l, hvilket modsvarer en reduktion af brændstofforbruget på imponerende 16 procent.

Køredynamisk betragtes Porsche Boxster og Porsche Cayman som de bedste i deres klasse. Alligevel har Porsche finjusteret styretøjet, så det nu er endnu mere direkte, og samtidig kommer begge model­ler med seneste generation af Porsche Stability Management PSM, som blandt andet indeholder et Brake Pre-Loading-system, hvor brem­seklodserne automatisk lægger sig tæt ind til skiverne, hvis gas­pedalen slippes hurtigt. Det reducerer reaktionstiden og dermed den samlede bremsedistance, skulle føreren komme ud for en panik­situation.

Interiøret i en Cayman SMen det er ikke kun under de forførende former, at de nye to­perso­ners sports­vogne er blevet modi­ficeret. Den nye generation af Por­sche Boxster og Por­sche Cayman kan kendes på en nyde­signet figur hele vejen rundt. Fortil er de nye halogen-lygter med integreret in­dikatorlys en påmin­delse fra Porsche Carrera GT og bagtil har de to modeller fået en me­re unik og karakteristisk fremtoning med LED-baglygter. For første gang kan begge modeller leveres med en lys-pakke der indeholder bi-xenon forlygter, LED-kørelys og dynamisk kurvelys. En anden ny­hed på den omfattende liste over ekstraudstyr er sæder med indbyg­get ventilation kombineret med den traditionelle varmefunktion. Sy­stemet tilbydes både på standard- og komfort­sæ­derne.

Anden generation af Porsche Boxster og Porsche Cayman kan ople­ves hos landets tre autoriserede Porsche Centre fra slutningen af februar 2009, men kan allerede nu bestilles til priser, der starter fra 942.777 kroner for Porsche Boxster og 1.024.187 kroner for Porsche Cayman.

annonce - klik på logo
Klik her og gå til Autocoms hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.