Lotus Sport præ­sen­terer en ren­dyr­ket racer­bil baseret på Lotus 2-Eleven.

Lotus Sport har ud­vik­let racer-ver­sio­ner af Lotus modeller de sidste 10 år, starten­de med Lotus Sport Elise i 1999 og senest Lotus 2-Ele­ven. Lotus 2-Eleven er konstru­eret helt i Chapmans ånd om fabel­agtige køreegen­ska­ber opnået gennem lav vægt og simpel mekanik. Men her stopper evolutionen af Lotus 2-Eleven ikke, for en ny ren­dyrket version homologeret til livet på racerbanen ser nu dagens lys.

Lotus 2-Eleven GT4 Supersport er specifikt udviklet med henblik på delta­gelse i SRC European GT4 Supersport Championship.

Lotus 2-Eleven GT4 Supersport er kompromisløs i alle aspekter. Den 4-cylindrede 1,8-liters motor med kompressor er blevet modificeret med et mindre remhjul, hvilket resulterer i et bedre drev af kompres­soren ved højere omdrejninger samt et bedre drejningsmoment i toppen af omdrej­nings­skalaen. Samtidig er motorens ind- og udsug­ningssystem modifice­ret, ligesom motorstyringsenheden er optimeret for bedre output. Det har øget effekten fra 252 hk til 270 hk ved 8.000 o/min med et maksimalt drejningsmoment på 247 Nm til rådig­hed ved 6.500 o/min.

Den samlede vægt er blot 750 kilo, hvilket giver et forhold mellem vægt og effekt på 2,8 kilo per hestekraft. Til at overføre motoref­fek­ten til asfalten er Lotus 2-Eleven GT4 Supersport udstyret med en 6-trins sekventiel gearkasse med skiftefunktion uden brug af kobling og limited slip diffe­rentiale, der minimerer hjulspind og øger bilens greb i underlaget. Chas­siset består af limede aluminiumsprofiler og undervognen har dob­belte triangler for og bag med justerbar kræng­ningsstabilisatorer og dæmper fra Ohlins.


annonce - klik på logo
Klik her og gå til Skomøs hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.


Den omfattende udstyrsliste indeholder endvidere et eftermonteret FIA-godkendt sikkerhedsbur samt racersæde med 6-punktssele. Sædet er designet af Lotus og bygget i kulfiber for at spare vægt og maksimere styrken. Sædet er endvidere godkendt for brug sammen med sikkerheds­systemet HANS og designet med ekstra store ører på siden for yderligere beskyttelse af hovedet. I henhold til reglementet er Lotus 2-Eleven GT4 Supersport udstyret med en 4-liters elektrisk ildslukker, der er forbundet med både cockpit og motorrum,  og en brændstoftank med en kapacitet på 70 liter.

Med til at holde den samlede vægt på et absolut minimum er smede­de fælge i aluminium, omviklede dæk fra Yokohama, mens bremse­systemet er fra AP Racing med bremseklodser fremstillet decideret til ekstremt hårdt brug over en længere tidsperiode. For en nem og hurtig adgang til cockpittet er rattet aftageligt og bag det toner en instrumentering med integreret laptimer og separat LCD display, der fortæller hvilket gear bilen er i.  

Lotus har høje forventninger til Lotus 2-Eleven GT4 Supersport. Ved tidligere tests har bilen vist sig særdeles konkurrencedygtig og har kørt omgangstider i toppen af tabellen.

Der er tale om en begrænset produktion på blot 10 biler i 2009 og prisen for Lotus 2-Eleven GT4 Supersport er 83.857 Euro plus moms. Interesserede i Lotus 2-Eleven GT4 Supersport kan få yderligere information hos eneforhandler Lotus Copenhagen, hvor Lotus'' sam­lede modelprogram kan opleves.