­­En anden­plads til Cor­vette duoen He­zemans-Gollin

Den niende og næst­sidste runde af 2008 FIA GT mester­skabet fandt sted på den tid­ligere Grand Prix racer­bane i Zolder i Belgien. Det hol­landsk-itali­en­ske team Mike Heze­mans og Fabrizio Gollin blev med deres Phoe­nix Carsport Ra­cing det bedst pla­cerede Cor­vet­te team og sluttede på en anden plads.

  • Endnu en plads på podiet til Phoenix Carsport Racing-Corvette
  • He­zemans-Gollin er fortsat på andenpladsen i kørernes mesterskab
  • Fässler-Deletraz på femte pladsen

Deres schweiziske team-kammerater Marcel Fässler og Jean-Denis Deletraz sluttede på femte pladsen i et tæt løb.

De tre Corvetter deltog i Zolder, det andet race af FIA GT Champion­ship serien, der skal afholdes i Belgien efter det traditionelle Spa 24 timer i august. Selleslagh Racing Team var på hjemmebane i Zolder med deres nummer 3 Corvette C6.R, der blev kørt af Christophe Bouchut og Xavier Maassen. Phoenix Carsport Racing med teamet Marcel Fässler og Jean-Denis Deletraz kørte nummer 5 Corvette C6.R og Mike Hezemans og Fabrizio Gollin i Corvette nummer 6.

Oprindeligt var de to Phoenix Carsport Ra­cing Corvetter låst i anden række af de startende med Mike Hezemans tredje hur­tigst og Marcel Fässler fjerde hur­tigst. Men køreren, som havde hurtigst tid, blev straf­fet for ikke at have bremset tilstrækkeligt op, da det gule flag blev vist. Det betød, at de to Phoenix Carsport Racing Corvetter med Hezemans-Gollin og Fässler-Deletraz kom ind som nummer to og tre. Den hol­landske kører Xavier Maassen i Selleslagh Corvetten kvalifice­rede sig til en femte plads.

Men desværre havde Selleslagh holdet ikke meget af hjemmebane fordelene med sig. Deres Corvette måtte trække sig halvvejs gen­nem racet på grund af tekniske problemer. De to Phoenix Carsport Corvetter gjorde det godt og var blandt de forreste i det meste af racet. Hezemans og Gollin endte på andenpladsen, Fässler og Dele­traz på femte pladsen.

Hezemans / Gollin har fortsat andenpladsen med 58 point i FIA GT point placeringen efter ni runder. Kampen om førstepladsen bliver afgjort i sæsonens det sidste race. Fässler / Deletraz forblev på fjerde pladsen med 45,5 point, og Bouchut / Maassen forblev på syvende pladsen med 32,5 point.

Den tiende og sidste runde af FIA GT Championship finder sted på San Luis banen i Argentina den 23. november.

Besøg www.corvettemotorsport.com for mere information.

annonce - klik på logo
Klik her og gå til Nordic AutoParts hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.