Helt ny Mazda3 Se­dan har verdens­premiere i Los An­ge­les.

Mazda Mo­tor Cor­po­ration har netop bekræftet, at Sedan-versio­nen af den helt nye Mazda3 får ver­dens­premiere på Los An­geles Auto Show fra 19. novem­ber 2008.

Den nye Mazda3 Se­dan skal også sæl­ges i Eu­ro­pa sammen med en 5-dørs hatchback-version, der præsen­teres ved en senere lejlighed. Der er endnu ikke fastlagt et introduk­ti­onstidspunkt for den nye Maz­da3 i Euro­pa.

Den nye Mazda3 er udviklet med henblik på at give en mere raffi­ne­ret og sportslig køre­oplevelse, samti­dig med at brænd­stof­økonomien er forbed­ret og støj­niveauet sænket betydeligt.

Miljøvenlig teknik og et højt aktivt og passiv sikkerhedsniveau har også stået i forgrun­den ved udviklingen helt i tråd med Mazdas lang­sigtede strategi. Nøgleordene herfor er "bæredygtig Zoom-Zoom", der går ud på at for­stærke bilernes miljø- og sikkerhedsmæs­sige egenskaber uden at gå på kompromis med køreglæden.

Hertil kommer et nyt udtryksfuldt design med mange af de design­ele­men­ter, der også kendetegner Mazdas seneste modeller som f.eks. Mazda6 og Mazda2.

Mazda3 er en me­get vigtig bil for Mazda, idet den hidtil har stået for næ­sten en tred­jedel af det totale Mazda salg verden over. Den nu­væ­rende Mazda3 er siden sin introduktion i 2003 solgt i mere end 1.8 millioner eksem­pla­rer i over 100 forskellige land og har vundet mere end 90 priser. Blandt andet blev den kåret til Årets Bil i Dan­mark 2004.

annonce - klik på logo
Klik her og gå til Nordic AutoParts hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.