Honda Insight koncept Verdenspremiere på den nye Honda Insight Hybrid koncept bil.

På Honda standen vil man til Paris Motor­show finde flere mo­deller der viser Hon­da’s nuværende og fremtidige engage­ment for at re­ducere miljøpå­virkningen fra Honda’s biler.

De to største debuter vil være den længe ventede Insight Hybrid Kon­cept, som er Honda’s se­ne­ste tilføjelse af modeller indenfor ben­zin/el hybrid.
Den nye Honda Jazz, der med forbedret brændstoføkonomi og lavere CO2 udledning end nogensinde før, tilføjer miljøvenlighed til sin prak­tiske og fleksible indretning, der gør Jazz helt unik.
Udover disse to store nyheder vil Honda for første gang vise den nye i-DTEC automat gearkasse som er udviklet specielt til 2,2 i-DTEC die­sel motoren.

Honda Insight Koncept

Den nye hybrid model bliver starten på en ny strategi for Honda’s hybrid biler. Koncept modellen giver et godt billede af den nye In­sight, som bliver en praktisk og fleksibel familiebil med god plads til både passagerer og bagage samt lav CO2 udledning og lavt brænd­stofforbrug.
Samtidig lover Honda, at prisen bliver så attraktiv at en helt ny og bre­dere gruppe af befolkningen vil have råd til at købe modellen. Denne strategi er drevet af Honda’s tro på, at fremtiden er, at den brede del af befolkningen skal kunne have råd til at vælge biler med lavt CO2 udslip.

Den nye Honda Jazz

Honda JazzDe besøgende på Honda standen i Paris vil kunne se hele Jazz pro­gram­met, 1.2, 1.4 og 1,4 i-SHIFT. Den nye Jazz er en fristende 5 dørs model, der bliver specielt attraktiv for alle der overvejer at ”Downsize” til en mere øko­nomisk og praktisk bil.

Priserne på Honda Jazz er nu fastlagt for det danske marked og bli­ver følgende:

 1.2 Trend 169.000,-
 1.4 Comfort 179.000,-
 1.4 Sport 199.000,-
 1.4 Exclusive 212.000,-

Alle 1.4 modellerne kan desuden tilkøbes med i-Shift til en merpris på kr. 15.000,-

Fleksibiliteten skal opleves, men vi kan f.eks. nævne at bl.a. bagsæ­derne der med et enkelt greb kan ligges flat ned. Men selv uden at sæ­derne er lagt ned rummer bagagerummet hele 399 (335 +64) liter.

i- DTEC automat gearkasse

Honda’s helt nye automat gearkasse til 2,2 i-DTEC diesel motoren vil også blive vist for første gang i Paris. Den nye gearkasse tilbydes kun til diesel motorerne. Under udviklingen af gearkassen er der lagt vægt på, at beva­re den bedste effektivitet ved den nye diesel mo­tor.