Volks­wagen Er­hvervs­biler har netop vist fem verdens­nyheder på mes­sen i Hanno­ver, herunder Volkswagen Pickup som showcar. På verdensplan steg udle­veringen af er­hvervs­biler med Volks­wagens logo frem til august med hele 9,3 procent.

Ikke mindre end fem verdens­ny­heder har Volkswa­gen Erhvervs­biler præ­senteret publikum for på årets store messe for erhvervsbiler. Mest opmærk­somhed har lanceringen af en ny Volks­wagen Pickup høstet. Denne fjerde modelrække af lettere erhvervsbiler, skal efter planerne produceres fra ultimo 2009. Generelt er Volkswagen Er­hvervsbiler på vækstkurs: indtil august dette år, er der blevet udle­veret i alt 343.100 erhvervsbiler fra Volkswagen, svarende til en pro­centuel stigning på 9,3.

Indtil 2018 vil Volkswagen Erhvervsbiler øge salget af lettere er­hvervs­biler med 800.000 enheder. Denne vækst vil man opnå ved at lancere en række nye produkter og optimere den eksisterende pro­dukt­palette.

Som messens spek­takulære højdepunkt lancerede Volkswagen Er­hvervs­­biler en Pickup showcar, der skal være fjerde medlem blandt de lettere erhvervs­biler, ved siden af Caddy, Crafter og T5. Dermed træ­der Volks­wa­gen Erhvervs­biler, som den første euro­pæiske bil­pro­ducent ind på seg­men­tet af 1-ton-pickups. Volkswagen Erhvervs­biler sigter med Pick­up'en primært mod det sydamerikanske marked, herunder specielt Brasilien. Sydafrika, Australien og Asien regnes dog også som poten­tielle markeder, ligesom man naturligvis også vil se Volkswagen Pick­up på de europæiske veje. Alt i alt har man plan­lagt en årlig salgs­volumen på i alt 100.000 enheder.

Volkswagen Er­hvervs­biler regner med, at 2008 vil vise et re­sul­tat på i alt over 500.000 udleverede biler. På trods af, at der på visse euro­pæiske markeder er en del konjunkturelle udfordringer, er man i Han­nover opti­mistiske om indfrielsen af dette års målsætning.

Udover Volkswagen Pickup'en viser Volkswagen fire øvrige verdens­premierer på messen: Med Caddy 4Motion starter Volkswa­gen Er­hvervs­biler her et helt nyt kapitel, i en hidtil succesrig fortæl­ling. Der er her tale om en meget anvendelig bil med permanent firhjulstræk, hvilket ikke mindst kan være til stor gavn for os på de nordligere bred­degrader. I Caddy 4Motion bliver kræfterne fordelt via en elek­tronisk styret Haldex-kopling af nyeste generation.

Studiet Caddy Pan­Americana er en revi­deret Caddy 4Motion, skabt til globe­trot­teren, der bl.a. vil kunne fryde sig over 16" All-Terrain-Dæk, off-road optik og en kabine, der med prak­tiske lædersæder giver et på én og sam­me tid råt og eksklu­sivt ind­tryk.

Med Caddy Life Style Edition lancerer Volkswagen erhvervsbiler den til tider mest eksklusive bil i Caddy-serien. Bilen vil få premiere på det tyske marked allerede i november 2008.

Studiet Caddy Pan­Americana Den sidste ver­dens­premiere fra Volkswa­gen Erhvervsbiler er studiet Crafter Blue­Motion. Den 3,5 ton tunge bil, har et be­skedent forbrug på 9,1 l diesel pr. 100 km, og opfylder allerede Euro-5 normen, der træder i kraft til efter­året 2009. Med dette studie mar­kerer Volks­wa­gen Erhvervs­biler sit enga­gement i og ansvarlighed for, at udvikle tekno­logi, der kan bruges her og nu - til gavn for fremtiden.

Mes­sen i Hannover fortsætter helt frem til d. 2. oktober.

annonce - klik på logo
Alm. Brand Bilkredit

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.