Så er Ca­stagna (Mi­la­no) klar med en ægte strandløve-model. Godt nok er sæ­sonen slut under vore him­mel­strøg, men længere sydpå kan man fort­sat have glæde af denne lille sag fra italienske Castag­na.

Castagna har gennem årene stået fadder til f.eks. en modificeret Mini og ditto Cayenne, som begge er skåret midt over og forlænget op til 40 cm.

Nu tager Castagna ganske enkelt en Fiat 500 og en nedstryger, hvorefter man går i gang med at omdanne den til en luksus-strand­bil, som enhver bade­nymfe vil dreje hovedet af led for at få det hele med.

Når den efter endt behandling står helt færdig, er det ikke længere en Fiat 500, men en Tender Two - et navn, der giver associationer til den lille båd, som altid hænger bag på de store lystyachts.

Der er ikke meget tilbage af Fiat'en, for Castagna har fjernet det me­ste: Døre, alle ruder med undtagelse af frontruden, bagsædet, bag­en­den og taget er fjernet - til gengæld har man forstærket undervog­nen og sider, så modellen fortsat bevarer sin oprindelig stivhed.

Indvendigt har Ca­stag­na været særdeles opfindsom og stilen er na­turligvis i retning af det maritime.

Modellen skal sand­synligvis på gaden i foråret 2009, hvor den tillige vil kunne leveres som elektrisk model - med komponenter fra det schweiziske MES-DEA.

annonce - klik på logo
Klik her og gå til Blækbutikkens hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.