Når kunderne hos energiselskabet TRE-FOR i løbet af de næste par år får udskiftet deres el- vand- og varmemålere, vil flere af montørerne køre i den miljørigtige hybridbil Toyota Prius.Når kunderne hos energiselskabet TRE-FOR i løbet af de næste par år får udskiftet deres el- vand- og varme­målere, vil flere af montø­rerne køre i den miljørigtige Toyota Prius. Dermed melder TRE-FOR sig i rækken af virk­som­heder, som har valgt at gøre en yderligere indsats for miljøet ved at køre i hybridbiler.

Grøn bil til grøn profil
”I TRE-FOR har vi en miljømæssig grøn tankegang og gør en aktiv indsats for at mindske ressourceforbruget. Vi valgte Prius’en, fordi den er kåret som Dan­marks grønneste bil og derfor matcher vores grønne profil,” fortæller Knud Steen Larsen, som er administrerende direktør i TRE-FOR. Han tilføjer, at TRE-FOR som energiselskab har en særlig interesse i og forpligtelse til at sætte fokus på energi og ener­gi­besparelser.

”Vi har valgt at supplere vores bilpark med hybridbiler, fordi de ud­leder mindre CO2 og har et lavere brændstofforbrug end almindelige benzin- og dieselbiler,” uddyber Søren Djurhuus, TRE-FORs indkøbs­chef.

Når kunderne hos energiselskabet TRE-FOR i løbet af de næste par år får udskiftet deres el- vand- og varmemålere, vil flere af montørerne køre i den miljørigtige hybridbil Toyota Prius.I første omgang har TRE-FOR købt otte hy­bridbiler til deres måler­udskiftning, og ener­gi­selskabet håber at blive så tilfredse med bilen, at de i takt med be­hovet vil inve­stere i flere i fremtiden.  

Toyota Prius blev for nylig udråbt som Danmarks mest miljørigtige fami­liebil i FDM’s medlemsmagasin Motor. Hybridteknologien i Prius kombinerer en benzinmotor med en elmotor, hvilket giver den rene­ste motorteknologi på markedet. På korte distancer kan Prius køre på el alene, og den udleder i gennemsnit kun 104 g/km CO2 og har et gennemsnitligt brændstofforbrug på 23.3 km/l.

En hybridmotor er lig med renere udstød­ning, god brænd­stof­økono­mi, hurtig accel­e­ra­tion og lydsvag kør­sel. Tidligere i år blev Hybrid Synergi Drive®, som mo­toren i Prius kaldes, kåret til Årets Grønne Motor 2008 ved den in­ter­nationale Årets Motor prisud­deling i Stutt­gart.

TRE-FOR leverer el til 131.000 husstande, frisk drikkevand til 46.000 husstande, og 25.000 lever livet lunere med TRE-FORs fjernvarme i Trekantområdet. TRE-FOR Bredbånd A/S er i gang med at tilbyde su­perhurtigt internet, attraktive tv-programmer og billig telefoni på et fremtidssikret lysledernet. TRE-FOR Entreprise A/S udfører instal­la­tions-, anlægs- og renoveringsopgaver samt energirådgivning til pri­vate og erhverv.

annonce - klik på logo
Klik her og gå til Monk Biler A/S hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du me­ner, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send sam­tidig en lille hilsen.