Hondas helt nye Jazz bygger på de væsentligste egenskaberne fra den utroligt populære forgænger. Nu med bedre kabineplads, bedre funktionalitet og med kraftigere og mere økonomiske motorer i et stilfuldt og moderne design.
- Nye VTEC-motorer leverer fremragende økonomi, forbedret ydeevne og reduceret udledning
- Større og udvidet kabine med ACE-karosseri for bedre energiabsorbering ved kollisioner
- ‘Inside out’-fleksibilitet giver et mere rummeligt og alsidigt interiør
- De Magiske Sæder bibeholder den uforlignelige alsidighed - med étgrebs-foldemekanismen
- Dobbelt bagarerum (1,4-modeller) udvider interiørets fleksibilitet til bagageafdelingen
- Interiør af høj kvalitet giver fremragende udsynsmuligheder
Det udvendige design ligner ved første øjekast mere en evolution end en revolution, men den umærkelige ændring af udseendet er kun én af over tusinde ændringer, der skubber den helt nye Jazz i front. Den bibeholder konceptet fra den forrige Jazz med den centralt beliggende brændstoftank og Magiske Sæder, som gav et fleksibelt interiør i verdensklasse. Samtidig med at de bedste egenskaber er bibeholdt, herunde kabinestørrelsen, der konkurrerer med mellemklasse-biler, er der nyt fra Jazz over hele linjen. Jazz hæver niveauet nok en tand og lover endnu større succes i superminisegmentet, hvor salget har rundet to millioner på verdensplan siden lanceringen i 2001.
Et lidt større ‘cab forward’-type karosseri giver bedre udsyn og betyder, at Jazz er endnu mere rummelig, hvilket især kommer benpladsen og bagagerummet til gode. De Magiske Sæder klappes nu sammen med ét let greb, og deres alsidighed fuldendes med et nyt dobbelt bagagerum.
Sikkerheden er blevet større, ikke mindst med introduktionen af Hondas Advanced Compatibility Engineering (ACE)-karosseri, aktive hovedbeskyttere på forsædet og VSA. Større hjul, forbedret affjedring og en længere akselafstand/bredere sporvidde giver større smidighed, mens kørekomforten forbedres. Nye i-VTEC-motorer på hhv. 90 HK og 1,2 liter samt 100 HK og 1,4 liter har bedre ydeevne og booster samtidigt økonomien til et formidabelt niveau. Der er nu også mulighed for at vælge en 6-trins automatiseret manuel gearkasse til 1,4 liter motoren - som den første i denne klasse.
Ny "cab forward"-udformning og øgede dimensioner
Med sine 3900 mm i længden, 1695 mm i bredden og 1525 mm i højden udfylder den nye Jazz sin egen unikke niche mellem superminier og kompakte MPV'er - med den førstnævntes stil og den praktiske udformning af den sidstnævnte.
Højden forbliver den samme, men længden på den nye Jazz er forøget med 55 mm, og den er også en smule bredere - 20 mm. Akselafstanden er forøget med 50 mm, og sporvidden for og bag er forøget hhv. 35 mm og 30 mm, hvilket giver bedre stabilitet.
Trods de forøgede mål er bilens venderadius på 9,80 m (hjulcentrum) ikke større end for den tidligere Jazz og sammen med det forbedrede udsyn, er den nye bils evne til at manøvrere i byen endnu bedre.
Derudover er Jazz endda lettere at komme ud og ind af takket være bagdøre med bredere åbning, der nu åbner i tre trin som fordørene, hvilket giver større bekvemmelighed ved snævre parkeringer.
Det primære designtema for den nye Jazz er dens ‘cab forward’-look med en forrude, der er ‘skubbet’ fremad, og som dermed tegner en kurve med glidende overgang fra forreste til bageste kofanger. Bilen har et beroligende ansigt med store forlygter, der smyger sig langs med siden, en opadbuet kofanger og en sportslig køler med vaffelmønster.
Bagfra er designet lige så udtalt med en indsnævring af den øverste del af karosseriet mod bagenden og en nedadbuet tagkant, uden at det går ud over loftshøjden for passagererne på bagsædet. En sort højglans-pynteliste over nummerpladen ‘trækker’ vindueslinjen nedad, og giver bagenden et unikt udseende.
Jazz 1,4 LS tilbydes også med en sportspakke, der indeholder en større kølergrill, ekstra paneler til sidekarmene, en diffusor til bageste kofanger og 16 tommer alufælge.
Større og mere forfinet kabine med endnu bedre funktionalitet
Forgængerens opfindsomme interiørlayout med den kompakte affjedring og centralt monterede brændstoftank, der frigav ekstra bagageplads, hæver, sammen med de øgede eksterne mål på den nye model, interiørkomforten til et helt nyt niveau.
Den let forøgede længde og bredde er en klar forbedring af pladsen til passagerer, men at forruden er ‘trukket’ yderligere fremad, har også medvirket til at gøre den nye Jazz til den mest rummelige og mest fleksible udfordrer i klassen.
Bagsædepassagerer har nu 18 mm mere knæplads, mens mellemrummet mellem for- og bagsædepassagerer er forøget med 30 mm. Det lidt bredere karosseri betyder, at skulderpladsen er øget med 44 mm på forsædet og 43 mm på bagsædet.
Magiske Sæder med étgrebs-foldemekanisme
Populariteten af forgængerens populære og innovative ‘biograf-lignende bagsæder taget i betragtning, kommer det næppe som en overraskelse, at Honda tilbyder et lignende arrangement i den nye bil; men selv om de seneste Magiske Sæder arbejder efter samme princip, er de nu endnu mere bekvemme, da de er udstyrede med en étgrebs-foldemekanisme. Det er ikke længere nødvendigt at flytte forsæderne fremad for at slå bagsæderne ned. Takket være nakkestøtterne, som praktisk taget flugter med ryglænet, går 60:40-splitbagsæderne fri af forsæderne, også selv om sidstnævnte er flyttet helt bagud.
Nyt dobbelt bagagerum (1,4-liter modeller)
Den enestående og praktiske Magiske Sæde-koncept suppleres i den nye Jazz af et fleksibelt bagageområde baseret på samme principper, som også findes i Honda CR-V. Det dobbelte bagagerum udstyret med dækreparationsgrej, der er standard på 1,4-liter modeller, indeholder en opbevaringsplads under gulvet skjult af et dobbelthængslet panel - Almentilstand. Den 230 mm dybe nedre afdeling med en kapacitet på 64 liter er ideel til opbevaring af sportsudstyr eller våde genstande, så den øvrige bagage ikke bliver snavset.
Den totale bagageplads er 427 liter (VDA) på modeller med dækreparationsgrej, hvilket er større end på nogle kompakte MPV'er, og som er førende i superminiklassen. Den forrige Jazz havde en total bagageplads på 380 liter (VDA).
annonce - klik på logo
ÅRETS GAVEIDÉ:
En ægte håndfremstillet Oldtimer fra arcurio - helt i særklasse - fremstillet af 3-4 forskellige træsorter i størrelsesforholdet 1:12.
Meget anvendelig til runde fødselsdage, svendegave, jubilæer, julegave, vandrepokal, præmie til åbent hus og mange andre begivenheder, der skal fejres på en særlig og meget personlig måde.
Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante emailadresse og send samtidig en lille hilsen.
iPod-kompatibel
Stilfuldt integreret i instrumentbrættet giver radioen med single-CD-afspiller, der er monteret i alle modeller fra 1,2 LS og opefter, mulighed for afspilning af MP3/WMA samt hastighedsafhængig lydstyrkejustering. De fire højttalere suppleres i 1,4 ES- og EX-modeller med et par diskanthøjttalere samt en USB-adapter placeret i den centrale konsolopbevaringsboks; dette gør det muligt at afspille femte-generations iPods og en række andre bærbare musikenheder via Jazz' audiosystem, mens der samtidigt oplades (afhængigt af type).
Jazz 1,4 EX er også udstyret med et Bluetooth-baseret trådløst interface til mobiltelefon, der giver mulighed for håndfri betjening via en kontakt på rattet.
Aircondition er standard på 1,2 LS og derover, med automatisk betjening på 1,4-liters modeller, og det nye system er mere effektivt og har større kølekapacitet. 1,4 ES- og EX-modeller er udstyret med en ventil i det øverste handskerum, der kan åbnes og afgive en strøm af kølig luft, så medbragte dåser eller flasker kan afkøles.
Honda i-SHIFT (6-trins automatiseret manuel gearkasse)
Hondas i-SHIFT-gearkasse, der først blev introduceret i Civic-modelle, kan fås som et tilvalg på 1,4-liter modeller. Med en bedre økonomi end enten en konventionel automatgearkasse eller en CVT giver den føreren valget mellem enten Autotilstand for en afslappet kørestil eller Manuel Tilstand for en mere sportslig køreoplevelse ved hjælp af skiftearme på rattet.
Verdenssucces
Siden lanceringen i Japan i 2001 er den tidligere Jazz-model gået hen og blevet Hondas mest succesfulde mindre bil. En gennemtænkt indpakning, værdi for pengene og en høj gensalgsværdi har været en vinderformel, der har bibeholdt kunderne år efter år. Den er gået hen og blevet et globalt køretøj, der er solgt i 115 lande med et årligt salg på omkring 400.000 og et totalt salg på verdensplan på over 2 millioner enheder. Jazz produceres i dag på seks fabrikker i fem lande.
I Europa planlægger Honda at ekspandere salget fra ca. 80.000 biler til mere end 100.000 biler om året. Den tidligere generation af Jazz har især appelleret til ‘modne kunder - ældre par uden børn, eller hvis børn er flyttet hjemmefra. For mange er Jazz deres eneste bil, og de tilføjede forbedringer på den nye model vil fortsat indfri - og endda overgå - disse kunders forventninger og sikre en god og gentaget forretning.
Honda mener også, at den nye model har potentiale til at appellere til modne familier - typisk forældre mellem 40 og 50 år med dobbelt indkomst - ofte med to biler - og som er villige til at betale mere for funktioner af høj kvalitet, der skiller sig ud fra mængden. En let kørestil og lave driftsomkstninger er et must, og alsidigheden ved den nye Jazz indbyder til transport af børn, til indkøbsture og generelt til bykørsel. Sekundære målgrupper er yngre familier, pendlere, såvel som ansatte, der selv kan vælge firmabil, og som derved kan minimere skatteudgifterne.
Frem for alt gør Jazz sig bemærket på grund af dens unikke evne til at kombinere stilen fra hatchbacks i B-segmentet med alsidigheden ved MPV'er i B-segmentet.
Den nye Honda Jazz vil få sin debut ved Paris Motor Show i oktober, og salget starter før årsskiftet.
Jazz' unikke position
Med sine 3900 mm i længden, 1695 mm i bredden og 1525 mm i højden udfylder den nye Jazz sin egen unikke niche mellem superminier i B-segmentet og kompakte MPV'er i B-segmentet, med den førstnævntes stil og den praktiske udformning af den sidstnævnte.
Jazz' ansigt er markeret med store forlygter, der smyger sig langs med siden på frontvingerne, et hævet centerområde på motorhjelmen og med en sportslig kølergrill med vaffelmønster. Kofangeren bøjer opad på hver side for at følge forlygternes linje, og den trapezformede nederste kølergrill hjælper med til at give en fornemmelse af stabilitet i designet.
Den nye Jazz videregiver en fornemmelse af stabilitet takket være den større sporvidde og relativt lange akselafstand. Det understreges af de fremtrædende, muskuløse bagvinger. Karosserisiderne er kendetegnet ved et stigende skulderlinje og en udpræget feature-linje, der udstrækkes fremad fra de bageste hjulbuer. 1,4-liter modellerne har blinklys indbygget i sidespejlene.
Fremragende aerodynamik opstår ved hjælp af den øvre del af karosseriet, der snævrer ind mod bagenden og et tag, der buer nedad mod bagenden, uden at det går ud over loftshøjden på bagsædet.
På bagsmækken ‘trækker en sort højglanspoleret liste over nummerpladen vindueslinjen nedad og giver et unikt udtryk. Baglygter med lysdioder og en tredje bremselygte tilføjer et strøg af klasse og større effektivitet.
Ny omfattende sikkerhedspakke
Udviklet på testområdet for bil-mod-bil-kollisioner på Hondas Togichi R&D-base er Advanced Compatibility Engineering (ACE)-karosseristrukturen nu et veletableret våben i Hondas sikkerhedsarsenal. Den nye Jazz er den seneste i rækken, der får fordelen af denne højeffektive teknologi,der former et beskyttende hylster rundt om føreren og pasagererne under forskellige kollisionsforhold. Disse inkluderer en frontal kollision mellem køretøjer med forskellig højde, vægt og rammekonstruktion.
Den nye Jazz har som alle Honda-modeller været udsat for producentens strenge bil-mod-bil-kollisionstest på udviklingscentret i Tochigi. Disse kollisionstests udføres for at forbedre sikkerheden i rigtige kollisioner. Testen udføres med forskellige bilmodeller, der varierer i størrelse og vægt. Ved at bruge forskellige bilmodeller er Honda i stand til at sikre, at Jazz bedst muligt minimerer skader på personer i begge køretøjer ved en kollision.
En konventionel karosseristruktur koncentrerer generelt energien fra kollisionen gennem to veje, der løber langs med den nederste del af rammen. Den monterede mangekantede hovedramme på Jazz består af en højeffektiv energiabsorberende hovedramme, et skot (øvre ramme), som absorberer den øverste del af kollisionsenergien, og en nedre del, der hjælper med at undgå forskelle mellem rammerne på de involverede køretøjer. Dette forhindrer deformation af kabinen ved at fordele kræfterne gennem flere store belastningsveje - og væk fra passagerafdelingen. På samme tid reducerer strukturen risikoen for lodrette eller siderelaterede forskelle mellem Jazz og et andet køretøjs sikkerhedsstruktur.
Kollisionsenergien dirigeres ind i den overordentlig stærke gulvstruktur formet af tværstillede og langsgående dele, der beskytter den centrale brændstoftank på alle fire sider. Denne ‘krydsbaserede, tunnellignende struktur giver en fremragende styrke, hvilket også hjælper med at beskytte kabinen ved sidekollisioner.
Dobbelte airbags foran og i siden leveres på alle modeller med standardudstyrede sidegardinairbags i fuld længde til at beskytte føreren og passagerer for og bag. Der er trepunktsseler på alle siddepositioner med selestrammere på selerne foran. To ISOFIX-beslag ved både venstre og højre bagsæde samt forankring i loftet sikrer korrekt installation af barnesæder.
Aktive nakkestøtter
Den nye Jazz er udstyret med aktive nakkestøtter på forsæderne, hvilket reducerer risikoen for skader på nakken ved kollision bagfra. Mens passageren skubbes mod ryglænet, presser en stiv plade i sædet nakkestøtten opad og fremad for at støtte hovedet.
Såvel introduktionen af ACE-karosseristrukturen som karosseriet forbedrede styrke på den nye Jazz yder et stort bidrag til klassens førende kørekomfort. Bl.a. er ophænget er justeret til et endnu større komfortniveau og skarpere køreegenskaber.
Nøgleændringerne omfatter:
- Lukket frem for åben Frontvangesektionen foran - forøger karosseristivheden foran uden at forøge vægten
- Forstærket støddæmperbeslag og forstørret rammesektion bagtil
- Introduktion af lige siderammer
- A-stolpe-base, forbindelse mellem B-stolpe og sidekarm og bageste ramme modificeret for større stivhed
- Modificeret struktur på bageste tværvangepanel. Samlet gulvkrydselement reducerer vægt. Jazz er dækket af en 12 års rustgaranti.
1,4 EX panoramatag
For den ultimative følelse af luftighed og åbenhed er 1,4 EX-modeller udstyret med et panoramatag i fuld længde. 721 mm bredt og 938 mm langt strækker det sig bagud, langt nok til at give bagsædepassagererne det samme udsyn til himmelen som passagerer foran. Selvom glasset har varmeabsorberende egenskaber, findes der også en elektrisk solskærm, der kan åbnes og lukkes med et tryk på en kontakt og skabe komfortable kabineomgivelser hele året rundt.
Jazz' roste Magiske Sæder er nu endnu mere behagelige
De Magiske sæder var nogle af de helt særlige elementer i den forrige Jazz-generation og en væsentlig årsag til dens popularitet. De blev især rost for deres fleksibilitet og kombinationsmuligheder for sæder og bagageplads. Den nye Jazz bibeholder ikke overraskende dette arrangement, men det er nu endnu mere brugervenligt. Forsæderne skal nu ikke mere føres fremad for at give bagsæderne tilstrækkelig frigang, når de foldes ned. Istedet kan 2:1-splitbagsædet med de nedfoldelige nakkestøtter foldes sammen med en simpel ‘ét-grebs'-foldemekanisme via et håndtag på ydersiden af sædet - selv med forsæderne i deres bageste position.
I denne ‘Nyttetilstand har Jazz et fuldstændigt fladt lastegulv med en længde på 1720 mm. Tilstrækkeligt til at rumme tre 26-tommer mountain bikes med forhjulene monterede og stående oprejst. Det faktiske overfladeareal er lig med to store og to ekstra-store Samsonite-kufferter lagt ned. På samme måde kan der lægges tre golftasker på langs. Med det store bagsæde lagt ned alene er der tilstrækkelig plads og længde til at opbevare et surfbrædt lagt ned. Den tilgængelige lastelængde bliver endnu større i ‘Længdetilstand, hvor det forreste passagersæde føres helt frem og ryglænet lægges ned, hvilket åbner et lasteareal på 2,4 m.
For at sætte bagsæderne tilbage til siddeposition, løfter du simpelthen enheden tilbage på plads. Sædet forbliver låst til ryglænet og frigøres ved at trække op i benrammen og den nedfældede sædebund.
Funktionen med den låste sædebase bidrager med yderligere innovation til Jazz' unikke tilbud, da sædebasen i‘Højdetilstand kan løftes og låses op mod ryglænet, hvilket skaber et sekundært bagageområde mellem for- og bagsæde, der kan rumme en lang række genstande med en højde op til 1280 mm, så som høje planter, en sammenfoldet rullestol eller en masse andre ting. Da bagdørene nu kan åbnes endnu mere, er det blevet nemmere at gøre fuld brug af denne mulighed.
FREMDRIFT
- Nye i-VTEC 1,2- og 1,4-liter benzinmotorer
- Lavere CO2-udledning, forbedret brændstoføkonomi og bedre ydeevne
- Motordesign med lav friktion'
- Styring af gaspjæld via drive-by-wire
- Standard 5-trins manuel gearkasse
- Nyeste 6-trins iSHIFT automatiserede manuelle gearkasse med skiftearme på rattet er valgfri på 1,4-liter motorer
Honda har sat sig for at udstyre den nye Jazz med klassens bedste balance mellem brændstoføkonomi og køreegenskaber. Som erstatning for den toventilede i-DSI-teknologi, der blev anvendt i den forrige Jazz, er den nyeste model udstyret med den nyudviklede fireventilede iVTEC-benzinmotor på enten 1,2 eller 1,4 liter, som leverer en livlig præstation og masser af moment ved alle motorhastigheder.
En kapacitet på 1198cc gør den nye 1,2-liter motor lidt mindre end dens forgænger, men trods dette er effekten øget fra 78 til 90 HK ved 6000 o/min; på samme måde er momentet øget fra 110 Nm til 114 Nm ved 4800 o/min.
Den nye 1,4-liter motor deler den samme 1339cc-størrelse som forgængerens i-DSI-motor, men effekten er øget fra 83 til 100 HK, igen ved lidt flere omdrejninger (6000 o/min). Momentet er hævet til 127 Nm ved 4800 o/min
Elektronisk drive-by-wire (DBW)-styring af gasspjældet optimerer gasspjældets åbning, når speederen er trykket ned for hurtigt og præcist at kunne levere brændstof til motoren og derved maksimere effektiviteten.
Slutresultatet er et motordesign med et godt drejningsmoment i bunden, god acceleration og høj brændstofeffektivitet.
Gearkasse
1,2- og 1,4-liter modellerne er udstyret med en udvikling af den forrige 5-trins manuelle gearkasse med et udvekslingsforhold, der er optimeret til køreegenskaber med god brændstoføkonomi.
Væsentlige forbedringer inkluderer en revideret koblingspedalsvandring, et tredje-gear med kultype-synchroniser for at minimere skiftebelastning, livligere gearskift pga. reduceret koblingsskivemodstand og forbedret finish.
Modeller med manuel gearkasse er udstyrede med den nye SIL (Shift Indicator Light) i midten af omdrejningstælleren, hvilket også findes på den seneste Honda Accord. Det giver føreren et visuelt signal om det bedste tidspunkt for gearskift for at maksimere økonomien, og har allerede demonstreret en besparelse af brændstofmængden.
i-SHIFT (6-trins automatiseret manuel gearkasse)
1,4-liter motoren kan udstyres med enten en 5-trins manuel gearkasse eller med Hondas nyeste i-SHIFT-gearkasse, der først blev introduceret til Civic-modellerne Denne 6-trins automatiseret manuel gearkasse, giver bedre brændstoføkonomi, end det er muligt at opnå med en traditionel automatisk gearkasse eller en CVT (trinløs variabel gearkasse).
Enheden er er videreudvikling af det system, der først blev monteret i Civic med forbedringer, der omfatter reducerede gearskiftetider, blødere skift og en mere intelligent automatisk skiftelogik.
Føreren kan vælge mellem enten Autotilstand for en mere afslappet kørestil, eller en mere sportslig køreoplevelse i Manuel Tilstand via gearstangen eller skiftearme på rattet - den til venstre skifter ned i gear, den til højre skifter op i gear.
Gearstangen kræver kun en kort - 13,5 mm - bevægelse for at vælge det næste gear, hvilket giver en sportslig kørefornemmelse. Herudover findes bakgearet i den konventionelle position som ved en manuel gearkasse, hvilket tillader føreren at vælge uden at skulle kontrollere dette visuelt.
Den konventionelle koblingspedal er udskiftet med Transmission Central Unit, der styrer koblingen via en hydraulisk aktuator, der får strøm fra en jævnstrømsmotor; dette giver specielt bløde og hurtige gearskift uden at sætte systemets sportslighed over styr.
Det er muligt at omgå automatiktilstanden midlertidigt ved at skifte til skiftearmsbetjening - så føreren for eksempel kan skifte et par gear ned og få mere acceleration.
Det valgte gear i både automatisk og manuel tilstand vises på et display placeret på brændstofmålerinstrumentet, hvor bogstavet ‘A' er tilføjet til gearnummeret, når der er valgt automatik.
i-SHIFT-gearkassen er udviklet til at tilpasse sig forskellige kørselsforhold ved hjælp af en serie skifteplaner. For eksempel vil systemet skifte ned, når der køres ned ad bakke for at forhindre motorbremsning. På samme måde forhindres skift gennem et sving, hvis det på nogen måde kan forstyrre bilens balance.
i-SHIFT-modeller er også udstyrede med Hill Start Assist (HSA). Ved igangsætning på en skråning fotsætter HSA med at aktivere bremserne i et par sekunder, når føreren bevæger foden fra bremsepedalen til speederen. Dermed forhindres bilen i at rulle tilbage.