For at fejre, at Carlos Castre fra Team CSC Saxo Bank i suveræn stil vandt årets Tour de France solidt støttet af et velkørende hold, af­hol­der Škoda en "After Tour" week­end 6. - 7. september.

Triumfen i Paris fejrer Škoda ved at udlodde den samme model, som gjorde det så godt i det franske, nemlig en Octavia 2.0 TDI Combi Ambiente. Det eneste, man skal gøre for at vinde bilen, er at besøge Škoda-forhandleren i week­enden - prøvekøre en Octavia - og udfylde et spørgeskema.


annonce - klik på logo
Alm. Brand Bilkredit

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.


Så deltager man i lodtrækningen om den fine Octavia til en værdi af 300.000 kr. Er man ikke så heldig at vinde bilen, kan man selv købe en Octavia 2.0 TDI Combi med Ambiente eller Elegance udstyr til pri­sen for en Octavia med 1.9 TDI motor. Det betyder en besparelse på 25.000 kr. 

Škoda må siges at være oppe på den store klinge i øjeblikket. Fami­liebilen Fabia var den mest solgte personbil herhjemme i årets første 6 måneder, og i weekenden kan man selv kigge nærmere og prøve eksempelvis Fabia GreenLine, der har en uovertruffen brændstoføko­nomi og et lavt CO2 udslip. Ikke mindst Fabia GreenLine har gjort Fabia til den mest solgte bil i årets første seks måneder.

Škoda er det 7. største personbilsmærke herhjemme, og mærket er ud­over Fabia og Octavia kendt for MPV'en Roomster og Superb, der meget snart kommer i en hel ny generation.