Team Essex-kørerne John Nielsen og Casper Elgaard deltager i weekenden på NürburgringEfter den flotte an­denplads i 24-timers løbet på Le Mans er Team Es­sex til­bage på ra­cer­ba­nerne. I den kommende week­end stiller det danske ra­cer­team op i årets næstsidste afdeling af Le Mans Series – på Nürburg­ring køres det klassiske 1000 km løb, der kan føres helt til­bage til 1953, og som har mange af spor­tens mest berømte navne på vinder­listen.

”Vores målsætning i Team Essex er klar,” siger John Nielsen. ”Når sæ­­so­nen er omme, skal vi ende blandt de to bedste i mesterskabet, for det giver automatisk adgang til næste års løb på Le Mans. Derfor er det end­nu en sejr, vi går efter.”

Aktuelt indtager Team Essex andenpladsen i mesterskabet, seks points efter Van Merksteijn Motorsport, men bare fem points efter dem følger det næste hold, Horag Racing, så intet er derfor afgjort endnu.

Intet mindre end 16 teams stiller op alene i LMP2-klassen på Nür­burg­ring. Det er fire mere end ved 24-timers løbet på Le Mans, og medvirkende til, at Team Essex kan forvente hårdere konkurrence i weekenden, er ikke blot det større antal deltagere. En stor del af de øvrige teams i feltet har løbserfaring fra sidste års udgave af løbet med deres biler, mens det er første gang overhovedet, at den nye Porsche RS Spyder kører på hjem­mebane.

Alligevel føler Team Essex sig godt rustet til den kommende week­ends udfordringer på racerbanen sydvest for Köln.

”Efter vores sejr på Monza og vores indsats på Le Mans er vi sat op til at tage endnu en sejr,” siger Casper Elgaard. ”Selv om det efter­hånden er to måneder siden, at vi sidst kørte løb med bilen, har vi alligevel været ude at rulle på asfalten. I juli tilbragte vi to dage i Por­­tugal, hvor vi testede på Estoril-banen sammen med Dunlop. Den test forløb rigtig godt, og vi føler, at de erfaringer, som vi hentede med dækkene, vil være med til at bringe os tættere på sæsonens an­den sejr.”

Både Casper Elgaard og John Nielsen har tidligere erfaring med løb på Nürburgring, hvor begge kørere endda flere gang har stået øverst på podiet med laurbærkrans og den største pokal.

Praktiske oplysninger om weekendens løb i Le Mans Series:

Fredag  klokken 12.15 60 minutters fri træning
 klokken 17.00 60 minutters fri træning

Lørdag klokken 09.05 60 minutters fri træning
 klokken 14.10 20 minutters kvalifikation for LMP1/LMP2

Søndag klokken 8.40 20 minutters opvarmning
 Klokken 12.05 Start på Nürburgring 1000 km
 Klokken 18.50 Seneste sluttidspunkt for løbet

TV-dækning af weekendens løb i Le Mans Series

Søndag klokken 11.45-18.00 Motors TV
 klokken 12.00-13.00 Eurosport 2
 klokken 14.30-15.30 Eurosport 2
 klokken 17.00-18.15 Eurosport 2

Yderligere informationer

Banens hjemmeside:  www.1000km-nuerburgring.de
Løbsseriens hjemmeside: www.lemans-series.com
Resultat hjemmeside:  www.ris-timing.be