Tom Kristensen vandt sammen med Tommy Kjehr søndag den 3. august Royal Pro-Am løbet, der blev afviklet i forbindelse med Copenhagen Historic Grand Prix i Fælledparken i København. En ny aftale sikrer, at det unikke historiske motorløb afvikles i foreløbig de næste tre årEn dugfrisk promo­tor­aftale mel­lem Dansk Automobil Sports Union (DASU) og Copen­hagen Road Racing Company ApS (CRRC) skal sikre, at Fælled­parken i Kø­benhavn også de næ­ste år danner ram­men om Copen­hagen Hi­storic Grand Prix; et af de seneste års mest popu­lære indslag på ka­len­deren for historisk motorsport.

CRRC har stået bag løbet siden 2006, og nu formaliseres samarbej­det med motorsportens hovedorganisation gennem den indgåede aftale. Dermed er fundamentet lagt for en gradvis udbygning af ar­rangementet, og det er ingen hemmelighed, at folkene bag CRRC har ambitiøse planer, der inkluderer FIA homologering af banen, så det bliver muligt at afvikle internationale mesterskabsløb i fremtiden. Så­le­des er der inviteret FIA officials, der skal rådgive arrangørerne om hvilke krav der skal opfyldes, for at banen kan godkendes til det­te formål.

”CRRCs planer for fremtiden falder fint i tråd med DASU’s egne am­bitioner indenfor historisk motorsport, der jo er en af unionens ha­stigst voksende sportsgrene”, udtaler DASU’s formand Morten Bach Andersen.
”Således er DASU i 2009 tildelt værtskabet for FIA Historic Motor Sport Commission Seminar, der vil finde sted i februar i København. I DASU er vi utrolig glade for aftalen med CRRC, der sikrer det økono­miske fundament for Copenhagen Historic Grand Prix i foreløbig tre år frem. Løbet er af uvurderlig værdi for sporten, og vi vil også gerne takke byen København for støtten til at gennemføre et arrangement som dette. Det samme gælder de mange frivillige, uden hvis hjælp det slet ikke kunne lade sig gøre”.

”Aftalen med DASU betyder meget for arbejdsroen omkring Copen­hagen Historic Grand Prix”, udtaler Jørgen Witting, adm. direktør i CRRC.
”Vi kan nu påbegynde meningsfyldt og langsigtet planlægning uden at skulle bekymre os om, hvorvidt løbet overhovedet afvikles det føl­gende år. Samtidig har vi i DASU fundet en partner, der via sin eks­pertise inden­for sporten kan bidrage til at arrangementet udvides og for alvor marke­rer sig, også internationalt”.

Aftalen er foreløbig for tre år, men indeholder option på forlængelse.
Efter aftalen tilfalder en del af overskuddet ved de fremtidige arran­ge­men­ter DASU. Indtægterne herfra er øremærket aktiviteter til frem­me af den historiske motorsport.