Siden pro­duktionen begyndte i 2001 på Plant Ox­ford, har over 1 mil­lion Mini forladt båndet - vel at mærke bestemt for eks­port.

Mere end 80 % af den nuvæ­rende MINI-pro­duktion bliver i dag eks­por­­teret til mere end 80 lande verden over. Det største eksportmar­ked er USA, hvor det senest opgjorte salg er det bedste i MINIs hi­storie i USA nogensinde. I årets første sseks måneder er der i USA solgt ikke mindre end 26.400 MINIer - en stigning i forhold til sidste år på hele 33,6 % og det er vel at mærke i et bilmarked, der vist nok kan betegnes som nedkø­let. Mange MINI-forhandlere fortæller, at de nye kunder ofte er tidligere ejere af store SUV-modeller, så også her har den stigende oliepris haft sin indflydelse på markedet.

På verdensplan er salget steget med 17,9 % og ikke mindst den nye Club­man har bidraget til dette pæne tal. Faktisk er hver 5. Mini en Club­man.

Siden 2001 er eksporten fra Oxford steget fra 60 til over 80 % - og derer nye kunder nye steder hver dag. Lige fra Chile til Kina - en succes der har løftet mærket de seneste 7 år.

Plant Oxford beskæftiger 4.700 medarbejdere, der arbejder på tre­holds­skift. Her producerer de omkring 800 Mini hver eneste dag - også lørdag/­søndag. Foruden staben i Oxford finder man yderligere 2.100 medarbej­dere, der arbejder på fabrikken i Swindon, hvor kar­roseridelene frem­stilles samt på motorfabrikken i Hams Hall nær Bir­mingham. Disse tre fabrikker danner trekanten for den engelske MINI-produktion, der som bekendt ejes af BMW.

Hertil kommer, at MINI nu også kan fremvise seneste skud på stam­men på det kommende MINIVERSITY, som afholdes i perioden 22. juli til 3. august, hvor det afvikles på British International Motor Show. Her vil både presse og det almindelige publikum kunne beundre de smarteste ting, der har forladt Oxford inden for de seneste år.

Og så afholder MINI også et træf på udstillingen: På "The UNION" kan kun Mini-ejere få adgang og drøfte mangt og meget med andre MINI-entusia­ster. Kommende kunder er derimod henvist til standen "Faculty of Engi­nee­ring," hvor de bl.a. kan studere de millioner af måder, hvorpå man kan stykke sin MINI sammen til ens helt egen per­sonlige bil. Hele modelpalet­ten vil være at finde her - også sene­ste model: Den nye model MINI John Cooper Works, der for første gang kan beundres af det engelske publikum.

 


annonce - klik på logo og bestil en jobannonce
Klik på logo'et og bestil din Stepstone-jobannonce her - og få samme jobannonce GRATIS med på Autoteket

 Samarbejde mellem
StepStone og Autoteket

Find din nye

medarbejder her

effektivt, nemt og

hurtigt.

Du behøver blot at klikke på logo'et til venstre og udfylde skemaet. Du betaler for StepStone jobannoncen og får til gengæld annoncen GRATIS på autoteket.dk.