Lørdag, den 24. maj 2008: Da HKH prins Joachim i dag kom ud af kir­ken i Møgeltøn­der side om side med sin hustru - prinsesse Ma­rie ven­tede der par­ret en ret så speciel "bru­de­ka­ret."

Foran kirken stod en Bugatti Royale, der kørte parret gennem Møgel­tønder, hvor de mange fremmødte tiljublede det nye brudepar - og flere af dem har sikkert gjort store øjne, for de har sandsynligvis al­drig set en Bugatti Royale før i de­res liv, så oplevelsen har været per­fekt: Et royalt brudepar i en royal bil - af de sjældne.

Bugatti Royale er en meget sjælden herre - så sjælden, at der kun findes seks eksempla­rer i hele verden - ikke fordi nogen eksempla­rer er gået til siden pro­duktionen, der foregik fra 1927-1933, men ganske enkelt fordi der ikke pro­duce­redes flere.

Modellen hedder offi­cielt Bugatti Type 41 med tilnavnet Bugatti Roy­ale, og fabrikanten er naturligvis Bugatti.

Modellen var - dengang som nu - toppen af luksusklassen, hvor chauf­­før og butler sad foran i den åbne del, mens herskabet sad i den lukkede del, hvor der kun er plads til husets herre og frue.

Motoren er en mega stor sag på 12.763 cc og modellen har kun tre gear. Og plads til både herskab, tjenestefolk og motor er der nok af: Bilen måler 6,40 meter i længden, og den har en akselafstand på 4,3 - længere en mange bilers fulde længde. Vægten er da også enorm: 3.175 kg.

Bugatti Royale - Sinsheim MuseumEttore Bugatti, grund­læggeren af Bugatti-eventyret, planlagde at fremstille omking 25 af denne luksusmodel, og meningen var, at de fleste royale i Eu­ropa og andre steder på kloden skulle blive de lykkelige ejere, men selv blandt royale var der ikke stemning for at købe den slags luk­susbiler under den store depression, så der blev som nævnt kun bygget 6 i alt.

Så selve produktionen af de seks biler blev ikke nogen økonomisk suc­ces, men salget af de resterende motorer, der aldrig fandt vej ind i produktio­nen, blev solgt til de franske jernbaner og på den måde endte hele even­tyret som en økonomisk succes for Ettore Bugatti.

Alle seks biler eksisterer den dag i dag og er blevet det ultimative status­sym­bol som den største, sjældneste og mest eftertragtede luksusbilmodel i verden.

Og dag var en engelsk samlers eksemplar af Bugatti Royale brudeka­ret i Møgeltønder.