Toyota Motor Corporation (TMC) i Tokyo har for nylig offentliggjort, at verdens mest solgte hybridbil, Toyota Prius, nu er blevet solgt i mere end 1 million eksemplarer på verdensplan.
Samtidig har Toyota Motor Europe (TME) meddelt, at salget af Prius i Europa har rundet 100.000 solgte biler. Siden 2000 er der således blevet solgt i alt 100.821 i Europa, og over 1/3 af disse er blevet afsat inden for de seneste 12 måneder. Disse tal afspejler en stadig større accept og interesse for hybridteknologien. Da Toyota Prius blev lanceret var det verdens første masseproducerede hybridbil.
Toyotas hybridteknologi kombinerer en benzinmotor med en elmotor, hvilket giver den reneste motorteknologi på markedet. Den effektive hybridteknologi kan overføres til mange slags motorer, uanset om de anvender benzin, diesel eller alternative brændstoffer. En hybridmotor er lig med en mindre mængde af udledt emission, god brændstoføkonomi, god acceleration og lydsvag kørsel.
På baggrund af tal indsamlet til og med april 2008, vurderer TMC, at Prius på verdensplan har bidraget til at reducere mængden af CO2-emissioner (der betragtes som en årsag til den globale opvarmning) ved at udlede omkring 4,5 millioner ton 1) mindre CO2 i sammenligning med almindelige benzindrevne biler i samme klasse med tilsvarende størrelse og køreegenskaber.
Udover at have mere end ti års erfaring på vejene er Prius i denne måned blevet kåret til Årets Grønne Motor 2008 ved den internationale Årets Motor prisuddeling. Det er femte år i træk, at Prius modtager denne pris 2). Dertil har Prius netop for anden gang fået den højeste placering i J.D. Power & Associates’ UK kundetilfredshedsundersøgelse, hvor den især fik høje karakterer for kvalitet og pålidelighed.
Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.
Toyota og Lexus har i øjeblikket fire hybridmodeller på markedet i Europa, og de er enten udstyret med Hybrid Synergy Drive® eller Lexus Hybrid Drive systemer. På verdensplan har TMC i alt solgt omkring 1.5 millioner hybridbiler, og Toyota har som mål at sælge 1 million hybridbiler om året inden for de første år af 2010’erne. Heraf skal mere end 10% sælges i Europa.
I Danmark lever Toyota Prius som personbil fortsat et stille liv, idet den danske regering stadig ikke har fundet anledning til at gøre det muligt at sælge nye, moderne og miljøvenlige bilteknologier på det danske marked. Siden den danske introduktion af Prius i 2003 mangler det samlede salg endnu at passere 50 biler! Anderledes ser det ud for Prius som varebil, der siden januar i år nærmer sig et salg på 100 biler.
1) Antallet af registrerede biler × kørt distance × den aktuelle brændstofeffektivitet i hvert land × CO2 konverteringsfaktor.
2) Årets Grønne Motor har fra i år erstattet kategorien Bedste