Udled­nin­gen af CO2 skal be­græn­ses. Nu kommer Škoda Fabia Green­line, som kører 17 % længere på literen, udleder 14 % mindre CO2 og er 13.000 kr. bil­li­gere – selvom den har mere udstyr!

Škoda er i forvejen kendt for økonomiske biler – både mht. brænd­stof- og total­øko­nomi – og nu går man skridtet videre med Green­Line. Navnet dækker over eksisterende modeller, som er blevet op­timeret, så de vejer mindre, har bedre aerodynamik, lavere rulle­modstand, ændret motorstyring og højere gearing.

Den første GreenLine-model på det danske marked er Škoda Fabia Green­Line, der både som Hatchback og Combi kører hele 24,4 km/l ved blandet kørsel. Derved kommer CO2-udledningen helt ned på 109 gram pr. kilometer. Til sammenligning kører den normale Škoda Fabia 1.4 TDI DPF Ambiente med 80 hk – som GreenLine er baseret på – 20,8 km/l og udleder 127 CO2 g/km. Škoda Fabia Greenline kø­rer dermed omkring 17 % længere på literen og udleder 14 % min­dre CO2. Škoda Fabia GreenLine har selvfølgelig også diesel­par­tikelfilter.

Škoda Fabia Green­Line er 13.000 kr. billigere at købe i introduktions­fasen. Den alminde­lige Škoda Fabia 1.4 TDI 80 hk med partikel­filter med Ambiente ud­styr og som Hatchback koster 193.000 kr. Intro­duk­tionsprisen for Škoda Fabia GreenLine Hatchback er således 179.900 kr., og 189.900 kr. for Combi versionen. Som en ekstra bonus er den årlige ejerafgift til staten også lavere. Der skal kun betales årligt 1.960 kr. Škoda Fabia GreenLine fås også som van fra 126.060,- kr. inkl. moms.


annonce - klik på logo
Arcurio - Oldtimere i særklasse

ÅRETS GAVEIDÉ:

En ægte håndfremstillet Oldtimer fra arcurio - helt i særklasse - fremstillet af 3-4 forskellige træsorter i størrel­sesforholdet 1:12.

Meget anvendelig til runde fødselsdage, svendegave, jubilæer, julegave, vandrepokal, præ­mie til åbent hus og mange andre begivenheder, der skal fejres på en særlig og meget personlig måde.

www.arcurio.dk

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du me­ner, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante emailadresse og send samtidig en lille hilsen.


Med disse priser er det nærliggende at tro, at der er blevet sparet på udstyret i Škoda Fabia GreenLine, men det er ikke tilfældet – snarere tværtimod. Fabia Greenline er bygget på Ambiente-udstyrsniveauet med bl.a. aircondition, original Škoda cd-radio med fire højttalere, AUX-indgang for tilslutning af MP3-afspiller, multijusterbar førerplads i form af højde- og længdejusterbart rat samt højdejusterbart fører­sæde, 60/40-splitbagsæde, el-opvarmede forsæder, fartpilot, indfar­vede sidespejle og dørhåndtag. Særlig for GreenLine er tågelygter, 14’’ Fun-alufælge, 15 mm sænket undervogn samt frontspoiler med ændret design, der er med til at sænke vindmodstanden.

Sikkerheden er der – som i alle andre Ško­da modeller - naturlig­vis heller ikke gået på kompromis med. Fabia Green­Line har både 6 air­bags, antiudskrid­ningssystemet ESP, bremseassistent og anti spin regulering.

Škoda Fabia Green­Line har danmarks­premiere i weekenden 24.–25. maj.

Fabia har siden introduktionen i 2001 været blandt de bedst sæl­gen­de biler i klassen for mindre familiebiler. I 2001 blev Fabia kåret som årets bil i Danmark, og Fabia var i 2007 den næstmest solgte bil blandt de mindre biler med over 4.600 solgte biler. Der kører 30.000 Škoda Fabia på de danske veje.