Den 9-dobbelte Dakar-vinder, Mitsubishis Stephane Peterhansen, overtog mandag føringen i Central Europe Rally.Mandag fortsatte duel­len mel­lem Mitsubishi og Volks­wagen i Cen­tral Europe Rally – årets afløser for Rallye Dakar. Men hvor det søndag, på rallyets før­ste dag, var Volks­wa­gen, som kom bedst i mål, var det mandag af­ten Mitsubi­shi, der havde føringen. Den 9-dobbelte Dakar-vinder, fransk­manden Stepha­ne Peterhansel, dokumenterede, at han ikke kun evner at køre stærkt i Sahara, men også kan gøre det i de rå bjergpartier i det nordvestlige Rumænien.

Søndagens vinder, Volkswagens Carlos Sainz, var dog ikke langt efter Peterhansel, da regnskabet blev gjort op: Kun 22 sekunder adskiller de to efter 800 kilometers rallykøsel.

Mandagens hastighedsetape var delt i to identiske loops. Men der er reelt tale om et for deltagerne helt ukendt område. Det stiller store krav til dem, men også til løbsledelsen. Da loop’et på 76 kilometer skulle passe­res for anden gang måtte dele af strækningen aflyses, fordi deltagerne ved første gennemkørsel havde pløjet op til 80 cm dybe spor og dem kan selv ikke en specialbygget terrænbil forventes at kunne passere.

Det første loop blev vundet af Peterhansel og hans co-driver, Jean Paul Cottret, men lige i Mitsubishi’ens baghjul, blot 5 sekunder efter, fulgte de unge tyske rallymestre, Dieter Depping/Timo Gottschalk i VW Race Touareg mens Sainz blev nr. 7. Det viser noget om udfor­dringen i det vanskelige terræn, at der på den måde vendes op og ned på resultat­listen. Og det blev yderligere underbygget ved den anden og afkortede gennemkørsel.

Den unge tyske rallymester, Volkswagens Dieter Depping, vandt sammenlagt de to etapehalvdele, som 2. dagen i Central Europe Rally bød på.Hér mistede Peter­hansel med 8. pladsen halvdelen af det for­spring, han havde opnå­et tidligere på dagen, alt imens Dep­ping lå mere stabilt til og blev nr. 2 – over­ras­kende foran sand-eksperten Nasser Al Attiyah fra Qatar.

Havde spredningen i toppen været beske­den på rallyets første dag var den derfor endnu mindre efter den anden etape: Peterhansel i spidsen blot 22 sekunder foran Sainz, som ydermere har Depping blot 7 sekunder bag sig.

Amerikaneren Robby Gordon, der havde været meget hurtig på før­stedagen i sin store Hummer, havde vanskeligt ved at tackle ter­ræn’et på dag 2 og er faldet ned til en samlet 7. plads efter bl.a. to yderligere Mitsubishi’er.

Tirsdag skulle rallyet efter planen gennemkøre det samme loop som om mandagen, men i modsat retning, dvs. i bjerg områderne nord-øst for Maia Mare, tæt ved grænsen til Ukraine. Det er ikke utænkeligt at ruten bliver modificeret efter den hårde medfart. Men derpå sæt­ter man af imod Ungarn og ankommer tirsdag aften til byen Debre­chen efter i alt 437 kilometers rå terrænkørsel.

Stillingen i Central Europe Rally 2008 efter dagens hastighedsetape:

  1. Stephane Peterhansel/Jean Paul Cottret (FRA/FRA), Mitsubishi Pajero Evo, 2t06m04s
  2. Carlos Sainz/Michel Perin (SPA/FRA), VW Race Touareg 2, +22 s.
  3. Dieter Depping/Timo Gottschalk (GER/GER), VW Race Touareg 2, +29s
  4. Luc Alphand/Gilles Picard (FRA/FRA), Mitsubishi Pajero Evo, +1m31s
  5. Juan ”Nani” Roma/Lucas Cruz Senra (SPA/SPA), Mitsubishi Pajero Evo, +2m42s
  6. Nasser Al Attiyah/Tina Thörner (QAT/SWE), BMW X3 CC, + 3m11s 
annonce - klik på logo
Klik her og gå til Autohuset Hørsholms hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.