''SEE THE DIFFE­RENCE'' MED DEN NYE FORD KUGA.
    
Ford hjælper bilister til et bedre syn tak­ket være en nyud­viklet for­­rude med indbygget styrke.

Den specielle forrude til­bydes som ekstra­udstyr på den nye Ford Kuga crossover, og vil give utallige brille­bærere mulighed for at lade brillerne ligge derhjemme.

"Skiløbere har mulighed for at købe skibriller med styrke, dykkere kan få dykkermasker med styrke, så hvorfor skulle bilisterne snydes" siger Dr. Rans Lirpa, Ford of Europe's Automotive Lens Specialist. "Den nye for­rude vil bogstaveligt talt få bilejere til at ''see the diffe­rence''."

Fra 1. april vil Ford forhandlere over hele landet tilbyde gratis syns­test til alle, der bestiller en ny Ford Kuga. Dem der allerede bruger briller, bør medbringe disse til forhandleren for en måling af styrken.

Hver enkelt forrude udvikles individuelt af Dr. Rans Lirpa og hans team på Fords fabrik i Saarlouis, Tyskland. Dette gør det yderligere muligt at bestille forrude med glidende overgang. Det næste skridt i udviklingen bliver styrke i bilens spejle, og dette forskes der i øje­blikket intensivt i, af Ford Automotive Lens Specialist Experts (FAL­SE).

 Oplev teknologien i den forklarende 90 sekunders film som du kan downloade her

Bemærk venligst, at dette tilbud kun var gældende den 1. april, der som bekendt er datoen for aprilsnar. Prøv at læs Dr. Rans Lirpa bagfra.

annonce - klik på logo
Alm. Brand Bilkredit

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.