Škoda har ver­dens­premiere på den nye Škoda Superb.

Škoda Auto har ver­dens­pre­mi­ere på den nye generation Superb på Geneve Motorshow her i starten af marts.

Superb, der er kendt for sin overdådige plads, introduceres med en dobbelt baga­gerums­klap. Man kan så­le­des vælge at åbne bagage­rum­met som normalt, eller man kan vælge at åbne hele bagklap­pen som i en lift­back, hvor bagruden åbnes med op. Škoda betegner den­ne funktio­nalitet som en twindoor. Derved opnås meget stor og kunde­venlig adgang til det store bagagerum på hele 565 liter.

Superb, der i dag er kendt som en af de mest rummelige biler i klas­sen for jobbiler, bliver nu endnu større og endnu mere sikker. Der vil i den nye Superb være hele 9 airbags her i blandt knæairbag i fører­siden og side­airbags til bagsæde­passagererne til at beskytte fører og passa­gerer, og Su­perb vil dermed være med til at sætte nye stan­darder for sikkerhed.

Superb introduceres i et bredt motorprogram. Der kan vælges mellem 3 benzinmotorer og 3 dieselmotorer.

Benzinprogrammet omfatter 1.4 TSI 125hk, 1.8 TSI 160hk og 3.6 V6 260hk 4x4.

Dieselprogrammet udgøres af 1.9 TDI PD 105hk, 2.0 TDI PD 140hk og 2.0 TDI Common Rail 170hk.

Sidst­nævnte vil også kunne fås i en 4x4 variant. Alle Superb med die­sel­motor har naturligvis partikelfilter som standard.

Den nye Superb, der ikke at forglemme har en glorværdig fortid som luksusbil, bliver nu kendetegnet ved en lang række tekniske og ny­ska­bende finesser såsom et særdeles avanceret forlygte­system, der auto­matisk tilpas­ser sig forskellige hastigheder samt en parke­rings­as­si­stent, der au­to­matisk kan parkere Superb baglæns. Superb vil senere komme i en GreenLine version med en 1.9 TDI PD die­sel­mo­tor, hvor CO2 udled­nin­gen bliver så lav som 136 g/km.

Škoda var i 2007 det 8. største bilmærke i Danmark og markedsfører modellerne Fabia, Octavia, Roomster og Superb. Fabia, Octavia og Roomster fås også som van på gule plader.

Superb introduceres i Danmark til efteråret. 


annonce - klik på logo og bestil en jobannonce
Klik på logo'et og bestil din Stepstone-jobannonce her - og få samme jobannonce GRATIS med på Autoteket

 Samarbejde mellem
StepStone og Autoteket

Find din nye

medarbejder her

effektivt, nemt og

hurtigt.

Du behøver blot at klikke på logo'et til venstre og udfylde skemaet. Du betaler for StepStone jobannoncen og får til gengæld annoncen GRATIS på autoteket.dk.