HX konceptet giver en vision på en FlexFuel åben HUMMER.

HUMMER udstiller HX Concept køretøjet på biludstillingen i Gene­ve i næste måned. Et smart omkonfigu­rer­bart off-road kon­cept køretøj.

  • Konvertibelt karosseri med flytbare tagelementer, modul­samlet bagerste tag, let afmonterbare skærme og døre
  • 4WD med diffe­rentialespærre for og bag
  • Cockpit inspireret interiør med funktionelle elementer i et let design
  • 3.6L V-6 med direkte indsprøjtning E85 FlexFuel motor med 6-trins automatisk transmission

Med det umiskendelige HUMMER design og en kompakt ”køre hvor som helst” stil, er HX et indstigningsvenligt åbent køretøj, der kom­binerer off-roaderens køreegenskaber, som HUMMER har gjort le­gendarisk, med et let og konvertibelt karosseri, som tilpasser sig off-road terrænets beskaffenhed, bagageplads eller passagerernes lu­ner.

”HX er HUMMERs vi­sion på et hurtigt terrængående åbent køretøj, som passer til livs­stilen for alle, der har brug for eller ønsker at køre off-road” udtaler Martin Walsh, HUMMER general manager. ”Selv­føl­gelig har den ex­cep­tionelle off-road egenskaber og den karakteri­sti­ske stil, som alle HUMMER køretøjer er kendt for”.  

Flytbare tagelementer over fører- og passagersæde og det modul­sam­let bagerste tag gør det muligt, at køre i åben vogn når det øn­skes. Når alle tagelementerne er demonteret, er HX omdannet til en ægte convertible. Den kan også ændres til en SUT, et stylet tilbage­lænet design eller et traditionelt wagon design, som giver lidt mere bagageplads. Døre og skærme kan hurtigt afmonteres, for en sjove­re og mere rå fremtoning samt ved off-road kørsel.

HX er mere kom­pakt end HUMMER H3, den er 2.057 mm bred og har en akselafstand på 2.616 mm. Disse kompakte dimen­sioner, næsten ingen overhæng og 35” dæk med groft mønster betyder, at HX kan køre i hvilket som helst terræn. Som alle HUMMER produk­tions model­ler, har HX et ro­bust karosseri på en chassisrammekonstruktion, hvor­på de selv­stæn­dige for- og bagophæng er monteret. Et konstant 4WD system trækker HX over, igennem og rundt om off-road forhin­dringer. Det overfører drejningsmomentet til for- og bagakslerne, som begge er udstyret med differentialespærre.

Det klassiske HUMMER design gør at HX Concept omgående gen­kendes med de runde forlygter monteret i firkantede lygtehuse, en opret forrude profil, minimale overhæng og motorhjelm med mar­kan­te luftindtag. Forlygterne og det 7-spaltede gitter er klare HUMMER designs, og til HX er der udviklet et gennemgående tema af halv­cir­kel motiver. Kølergitteret, forlygterne samt dele af interiøret har ele­menterne af brudte cirkler og ovaler. Dette design giver et unikt ud­seende, der understreger køretøjets æstetiske funktionalitet” ud­tal­te Walsh.

De udvendige mat­te olivenfarver under­streger sammen med inte­riø­rets metal­dækkede pa­neler det funktionelle design uden over­flødige elementer. 

Interiøret i HUMMER HX er baseret på flyindustriens lette design, som f.eks. de cockpitagtige sæder. Dette sammen med de basale off-road værktøjer med til at give HUMMER HX en funktionel skønhed.

HX Concept får sin kraft fra en E85 FlexFuel 3.6L V-6 med direkte ind­sprøjtning, som bakkes op af en 6-trins automatisk transmission. HX størrelse, vægt, den avancerede V6 og 6-trins transmissionen dan­ner en effektiv enhed, der kan blive den mest brændstofbesparende HUMMER nogensinde. Transmissionen sammen med 4WD systemet giver en exceptionel trækkraft ved lav hastighed og formidable klat­reevner. De 4 skivebremsere leverer overbevisende bremseegen­ska­ber. 


annonce - klik på logo
Arcurio - Oldtimere i særklasse

ÅRETS GAVEIDÉ:

En ægte håndfremstillet Oldtimer fra arcurio - helt i særklasse - fremstillet af 3-4 forskellige træsorter i størrel­sesforholdet 1:12.

Meget anvendelig til runde fødselsdage, svendegave, jubilæer, julegave, vandrepokal, præ­mie til åbent hus og mange andre begivenheder, der skal fejres på en særlig og meget personlig måde.

www.arcurio.dk

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du me­ner, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante emailadresse og send samtidig en lille hilsen.