Større, let­tere og eks­tremt veludsty­ret. Priser fra kr. 292.635

Mazda kan nu of­fent­liggøre priserne på den helt nye Maz­da6, der in­trodu­ceres i Danmark i week­enden den 29./30. marts 2008. De kom­mer til at begynde ved kr. 292.635 for en Maz­da6 Sedan 1,8 med Ad­van­ce-udstyr. Med 2.0-liters motor og samme udstyrsniveau er pri­sen kr. 316.026, mens en Mazda6 2.5 Sport kommer til at koste fra kr. 398.030. En 2.0-liters die­selversion introduceres i sommeren 2008 til priser fra kr. 361.624.

Mazda6 vil fra starten kunne købes i alle tre karrosserivarianter: Se­dan, hatchback og stationcar. Merprisen for en hatchback bliver kr. 8.000, mens den for en stationcar bliver kr. 20.000.

Ekstremt veludstyret fra billigste version
Advance er laveste udstyrsniveau i Danmark men er så omfattende, at det er misvisende at tale om en basisversion. Advance-udstyret inklude­rer nemlig 17" aluminiumsfælge, 2-zone klimaanlæg, CD-radio med 6 CD veksler, tripcomputer, automatisk nedblændeligt bakspejl, CF-net (Cross functional network), fartpilot, læderrat, tågeforlygter, regnsensor og meget mere.

Vælger man en Mazda6 2.5 Sport får man desuden en sportspakke med mere sportsligt udformede kofangere for og bag, sideskørter og hæk­spoiler, 18" aluminiumsfælge, sportsæder med dellæder, BOSE stereo­anlæg med bluetooth, mørktonede bageste sideruder og bag­rude, par­keringssensorer for og bag, bi-Xenon-forlygter med aktivt kurvelys osv.

Større men lettere og mere økonomisk
Selvom Mazda6 er blevet større på alle ledder og dermed mere rum­melig, er den ikke blevet tungere. Tværtimod er vægten reduceret med op til 50 kg på trods af de øgede dimensioner og et meget højt udstyrsniveau. Dermed fortsætter Mazda den vægtstrategi, der blev indledt med Mazda2.

Da luftmodstanden samtidig er klassen laveste med en cW-værdi på 0,27 for Mazda6 Sedan og hatchback og 0,28 for Mazda6 stationcar, er alle forudsætninger til stede for et lavt brændstofforbrug. Og re­sul­tatet ude­bliver ikke; den nye Mazda6 kører mellem 7% og 13% længere på en liter brændstof end sin forgænger med sammenlig­ne­lige motorer.

Tre benzinmotorer og en dieselmotor
Motorprogrammet til Mazda6 består fra begyndelsen af tre forskel­li­ge benzinmotorer, en 1.8-liters med 120 hk, en 2.0-liters med 147 hk og en 2,5-liters med 170 hk.

Allerede mindste motorvariant giver Mazda6 fine præstationer med en accelerationstid fra 0-100 km/t på 11,3 sekunder og en topha­stig­hed på 200 km/t. Brændstoføkonomien svarer til 14,7 km/l. Med 2.0-liters ben­zinmotor  accelererer Mazda6 fra 0-100 km/t på 9,9 sekun­der, opnår en tophastighed på 214 km/t og kører i gennemsnit 14,3 km på en liter benzin. Hurtigst er Mazda6 2,5, idet den accelererer fra 0-100 km/t på kun 8 sekunder og har en tophastighed på 220 km/t. Med denne motor kører Mazda6 12,3 km/l.

Senere på året kan Mazda6 også leveres med en dieselmotor, en 2.0-liters commonrail-dieselmotor med 140 hk og et drejnings­mo­ment på 330 Nm. Brændstoføkonomien svarer her til 17,9 km/l.

annonce - klik på logo
Klik her og gå til Nordic AutoParts hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.